Niels Andersen Nyrups historie


PROLOG


Min oldefar, Niels Andersen Nyrup, levede et så langt og begivenhedsrigt liv, at man kan fylde en bog med hans historie. Det er hermed gjort. I næsten femogtyve år har det været en spændende, nærmest manisk fritidsbeskæftigelse at samle oplysninger om ham, om de mennesker, han levede iblandt, og om de steder, hvor han færdedes. Intet nulevende medlem af slægten har kendt ham, og kun få har vidst en smule om ham, så det har været en ekstra spore, at opgaven også har været at fortælle min far, hans søskende, fætre og kusiner historien om nærtstående, næsten ukendt familie. Uden deres interesse i sagen og uden deres blide skub i ryggen var det hele nok endt som ubearbejdede afskrifter og kopier af arkivalierne i ringbindene på min reol.

Nu er der alligevel blevet en bog ud af det indsamlede materiale, men det skinner sikkert mange steder igennem, at forfatteren til den er mere slægtshistorisk detektiv og dataindsamler end skribent og formidler. Hvis man ønsker at skrive et "almindeligt" menneskes biografi, må man imidlertid lede efter brudstykkerne mange forskellige steder: i fadderlisten ved en barnedåb, underskriftsdatoen på et pantedokument, kommuneskatten eller mælkeleverancen et bestemt år, formuleringen af en dødsannonce osv. Tilsyneladende ubetydelige detaljer kan ret fortolket yde vigtige bidrag til helhedsbilledet. Hvis læseren på visse steder føler sig overlæsset med navne, datoer, priser og andre talstørrelser, så er det altså ikke kun udslag af forfatterens samlermani og ubændige trang til at have nøjagtig rede på alle ting.

En persons eller families historie kan imidlertid ikke skrives eller forstås uafhængigt af verdens, landets eller lokalsamfundets historie. Det forekommer mig ganske meningsløst at vide, at dette eller hint er sket et bestemt år, hvis ikke man véd noget om, hvad der ellers skete det år eller på den tid. Og lige så meningsløst er det at vide, at en person handlede på en bestemt måde, hvis man ikke har en fornemmelse af, hvad "man" normalt gjorde. For at sætte begivenhederne i rette tidsperspektiv er derfor indflettet en række almene historiske afsnit såvel som adskillige spredte henvisninger og forklaringer. For mig har det under arbejdet med bogen været bydende nødvendigt hele tiden at have danmarkshistorien i tankerne (og Politikens "Hvornår skete det" på skrivebordet), så jeg antager, at læseren også vil have nytte af, at bogen, samtidig med den fortæller Niels Andersen Nyrups historie, gør rede for udviklingen i demokratiet på landsplan og lokalt, i økonomien, pengevæsnet og skattelovgivningen, i teknologien, samfærdselsmidlerne og erhvervslivet o.m.a.

Jeg har forsøgt at give en nøgtern, historisk korrekt skildring uden fortielser eller udsmykninger. Niels Andersen Nyrup var et almindeligt menneske på godt og ondt, præget af sin tid og sit miljø, og det billede, bogen tegner af ham, er ikke specielt glorværdigt, måske ikke engang sympatisk. Hans historie skal ikke bevares for eftertiden, fordi han udrettede noget stort eller beundringsværdigt, eller fordi han levede sit liv på en særlig eksemplarisk måde. Han var ikke nogen fremtrædende person, hverken i danmarkshistorien eller i de lokalsamfund, hvor han levede sit liv. Det eneste betydningsfulde og bestandige aftryk, han har sat sig i denne verden, er en stor og stadigt blomstrende efterslægt. Det er for den, bogen er skrevet. Mange af slægtens medlemmer vil på de følgende sider få en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor og hvordan de er endt, hvor de nu befinder sig - mentalt, kulturelt, socialt og geografisk - i det danske samfund. Og det er vel den egentlige årsag til, at man beskæftiger sig med sin slægts historie.

Niels Andersen Nyrups livshistorie er imidlertid også bare en god historie med stof til en dramatisk tv-serie i mange afsnit, så måske vil også en bredere kreds finde nærværende bog et studium værd.

Måske vil andre med interesse for personal- og lokalhistorie kunne finde inspiration til deres arbejde. Der er utroligt meget at finde i arkiverne - også om "almindelige" mennesker - hvis man bevæger sig videre end til de traditionelle kilder (kirkebøger, folketællinger, skifteprotokoller) og ofrer den fornødne tid. Det er bogens demonstration af brugen af korrespondance og sagsakter fra herred og amt, der evt. kunne give den generel, slægtsforskningsmæssig værdi. Når intet andet er nævnt, er arkivalierne fundet på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, arkivbetegnelserne stammer derfra. De mange noter med henvisninger til kilderne er især rettet til slægtsforskere og andre med interesse for, hvorfra oplysningerne stammer. I de fleste tilfælde kan man ellers uden videre ignorere "de små numre" i teksten. Foruden landsarkivet i Viborg er en række andre arkiver benyttet: Rigsarkivet, Erhvervsarkivet i Århus, de lokalhistoriske arkiver for Tjele, Viborg, Silkeborg og Kjellerup kommuner. Personalet på alle disse institutioner og bibliotekerne i Kjellerup, Viborg og Silkeborg skyldes stor tak for hjælpsomheden.

Der skal også lyde en tak til de mange andre, der har hjulpet til undervejs: til dem, der har brugt tid på at fortælle eller lytte, og til dem, der har bidraget med billeder og andet materiale. Især bør nævnes farbror Niels, der var med til at skabe min interesse for Niels Andersen Nyrup og sidenhen beredvilligt har fortalt, hvad han vidste, og bidraget med det, han fandt derhjemme, farbror Karl, der fik sat skub i skriveriet og har hjulpet med mange ting, og far, der har brugt mange søndageftermiddage på at snakke om gamle dage.

Sidst, men ikke mindst, tak til Inga, der nok kom lidt på tværs og sinkede slægtsforskningen en del, men også blev en stor hjælp med sin konstruktive kritik og korrekturlæsning, og ikke mindst har vist utrolig tålmodighed, mens hun undrende overværede, hvordan der i dagevis kunne tærskes langhalm på drilagtige detaljer.

Til de mange, der gennem flere år har ventet på, at denne bog blev færdig, og som gang på gang har måttet affinde sig med, at prognoser om udgivelsestidspunkter slog fejl, skal endelig formuleres en sidste dårlig undskyldning: interessen for at forske i det nyrupske stamtræ er i svær grad blevet overskygget af interessen for et par nye skud, det for nyligt har sat.

Duelund, marts 1997.

Kristian Andersen Nyrup.


Til første kapitel
Til indholdsfortegnelsen