Danmarks Riges Breve
.
Danmarks Runeindskrifter
Ved L.Jacobsen og E.Moltke.
København 1941-1942.
Tekst og tolkninger først og fremmest inspireret af:
Runerne i Danmark og deres oprindelse.
Erik Moltke.
København 1976.
Danmarks gamle personnavne I-II
Udgivet af Gunnar Knudsen og Marius Kristensen under medvirkning af Rikard Hornby.
Genudgivet i reprotryk 1979-80 af Dansk Historisk Håndbogsforlag.
Scriptores ...
Ved Langebek..
Annales Danici Medii Aevi
Ved Ellen Jørgensen, 1920.
Danmarks middelalderlige annaler
Ved Erik Kromann, 1980.
Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi I-II
Ved M.C.Gertz, København, 1917-1920.
Bind I (1917-1918) indeholder krøniker, kongelister o.l.
Bind II (1918-1920) indeholder helgenlegender, klosterkrøniker o.l.
Krøniker fra Valdemarstiden
Danske oversættelser af Jørgen Olrik.
København 1900.
Gammeldanske Krøniker
Ved M.Lorentzen.
Indledning og supplement ved Ellen Jørgensen i "Middelalderlig historisk Litteratur paa Modersmaalet.
Ælnoths Krønike
Oversat og kommenteret af Erling Albrectsen.
Efterskrift af Preben Meulengracht Sørensen.
Odense Universitetsforlag 1984.
Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense)
Oversat og kommenteret af Michael H. Gelting.
Wormanium 1979.
Den latinske tekst udgivet i Scriptores minores, bind I, s.3-33.
Lejrekrøniken (Chronicon Lethrense)
Citaterne er fra Jørgen Olriks oversættelse i Krøniker fra Valdemarstiden.
Den latinske tekst udgivet i Scriptores minores, bind I, s.34-53.
Krøniken findes kun som indskud i Lund-annalerne.
Svend Aggesen: Kortfattet historie om Danmarks konger (Brevis Historia Regum Dacie)
Citaterne er fra Jørgen Olriks oversættelse efter Stephanius håndskriftet i Krøniker fra Valdemarstiden eller M.C.Gertz's oversættelse efter Lyschander håndskriftet i Svend Aggesens Historiske Skrifter (København 1916).
Begge de latinske tekster er udgivet i Scriptores minores, bind I, s.57-143.
Saxo Grammaticus: Danernes bedrifter (Gesta Danorum)
Citatet er fra Frederik Winkel Horns oversættelse, lettere moderniseret retskrivning.
Danmarks kongerække (Series Regum Danie)
Den latinske tekst udgivet i Scriptores minores, bind I, s.157-158.
Egen oversættelse.
Danmarks kongekatalog (Catalogus Regum Danie)
Den latinske tekst udgivet i Scriptores minores, bind I, s.159-160.
Egen oversættelse.
De danske kongers række og kortfattede historie (Series ac brevior historia regum danie)
Den latinske tekst udgivet i Scriptores minores, bind I, s.161-166.
Egen oversættelse.
Danernes Konger (Reges Danorum)
Den latinske tekst udgivet i Scriptores minores, bind I, s.167-174.
Egen oversættelse.
Abbed Vilhelm: De danske kongers genealogi (Wilhelmi Abbatis Genealogia Regum Danorum)
Den latinske tekst udgivet i Scriptores minores, bind I, s.176-185.
Egen oversættelse.
Ukendt forfatters (Svend Aggesen?) danske kongegenealogi (Incerti Auctoris Genealogia Regum Danorum)
Den latinske tekst udgivet i Scriptores minores, bind I, s.186-194.
Egen oversættelse.
"Saxo-forkortelsen" (Compendium Saxonis)
Den latinske tekst udgivet i Scriptores minores, bind I, s.199ff.
En ældre udgivelse i Scriptores ..., bind II, s.286-400.
Gesta Danorum pa danskæ
Udgivet i Gammeldanske Krøniker, s.1-60.
Sagnkrøniken i Stockholm
Udgivet i Gammeldanske Krøniker, s.193-219.
Runekrøniken
Udgivet i Gammeldanske Krøniker, s.221-226.
Kongetallet
Udgivet i Gammeldanske Krøniker, s.227-252.
Sjællandske Krønike
Oversat og kommenteret af Rikke Agnete Olsen.
Wormanium 1981.
Bogen indeholder både den ældre og den yngre sjællandske krønike oversat efter de latinske tekster i Danmarks middelalderlige annaler.
Jyske Krønike
Oversat og kommenteret af Rikke Agnete Olsen.
Wormanium 1995.
Den latinske tekst findes i Danmarks middelalderlige annaler.
Øm Klosters Krønike (Exordium caræ insulæ)
Oversat af Jørgen Olrik.
Genoptryk Århus 1968.
Den latinske tekst udgivet i Scriptores minores, bind II.
Lund Årbogen (Annales Lundenses)
Den latinske tekst udgivet i Annales Danici og i Danmarks middelalderlige annaler.
Ryd Klosters Årbog (Annales Ryenses)
Oversat og kommenteret af Rikke Agnete Olsen.
Wormanium 1989.
Den latinske tekst udgivet i Annales Danici og i Danmarks middelalderlige annaler, her sammen med tre middelalderlige, danske oversættelser af årbogen, der også kan findes i Gammeldanske Krøniker.
Den yngre Næstved-årbog (Annales Nestvedienses 821-1300)
Den latinske tekst udgivet i Annales Danici og i Danmarks middelalderlige annaler.
"Slesvig Årbogen" (Annales Slesuicenses)
Den latinske tekst udgivet i Annales Danici og i Danmarks middelalderlige annaler, hvor det foreslås, at den ældre betegnelse ændres til Annales Sorani ad 1268.
Den danske Rimkrønike I
Ghementrykket 1495 med variantapparat.
Udgivet af Helge Toldberg.
J.H.Schultz Forlag 1961.
Den norsk-islandske Skjaldedigtning, A I-II, B I-II
Udgivet af F.Jónsson.
København 1912-1915.
Skjoldungernes Saga
Kong Skjold og hans Slægt. Rolf Krake. Harald Hildetand. Ragnar Lodbrog.
Oversættelser ved Karsten Friis-Jensen og Claus Lund. Indledning og noter ved Claus Lund.
Gad, København 1984.
Skjoldeungesaga
Arngrim Jonsson latinske oversættelse af Skjoldungesaga-
Jomsvikingernes Saga
Harald Blåtand, Svend Tveskæg og Vikingerne i Jomsborg.
Oversættelse, indledning og noter ved Helle Degnbol og Helle Jensen.
Gad, København 1978.
Knytlinge Saga
Knud den Store, Knud den Hellige, deres Mænd, deres Slægt.
Oversat af Jens Peter Ægidius med indledning og noter ved Hans Bekker-Nielsen og Ole Widding.
Gad, København 1977.
Snorre Sturluson: Heimskringla
Hauksbók
"Den store saga" om Olaf Tryggvason (Olaf Tryggvassons Saga en mesta)
Langfeðgatal
Snorres Edda
Den angelsaksiske Krønike
De fleste citater er fra:
Den oldengelske Krønike i Udvalg.
Oversat med Indledning og Noter af T.Dahl.
København 1936.
Ottar og Wulfstan. To rejsebeskrivelser fra vikingetiden
Oversat og kommenteret af Niels Lund med bidrag af Ole Crumlin Pedersen, Peter Sawyer og Christine E. Fell.
Vikingeskibshallen i Roskilde 1983.
Asser: Kong Alfreds Liv (De rebus gestis Ælfredi)
Oversat og kommenteret af Erling Albrectsen i To tidlige engelske Krøniker.
Odense Universitetsforlag 1986.
Æthelwerds Krønike (Chronicon Æthelweardi)
Oversat og kommenteret af Erling Albrectsen i To tidlige engelske Krøniker.
Odense Universitetsforlag 1986.
Abbo af Fleury: St.Edmunds Lidelseshistorie
Florence of Worcesters Krønike
Oversat og kommenteret af Erling Albrectsen.
Odense Universitetsforlag 1982.
Simeon of Durham
William of Malmesbury
Henry of Huntingdon
Geoffrey of Monmouth: De britiske kongers historie
Det er svært at forestille sig, at Geoffrey af Monmouths værk "De britiske kongers historie" blev skrevet som et alvorligt ment bidrag til den autentiske historie. Han foregiver at ville udforske en obskur periode i briternes tidligste historie og give en fremstilling om “de konger, der regerede i Britannien før Kristi fødsel” og især “Arthur og mange andre, der efterfulgte ham efter inkarnationen”. Og han påstår, at han havde en enestående mulighed for at gøre det.
Der var nemlig sket det, at et dokument var kommet ham i hænde, som “fremstillede de bedrifter, som alle kongerne havde udført, i den rette rækkefølge og orden fra Brute, briternes første konge, og frem til Cadwaladr, søn af Cadwallo, alt fortalt i historier af overmåde stor skønhed.”
Dette dokument var en vis “meget gammel bog i det britiske tungemål,” som var tilgået ham fra Walter, ærkedegn af Oxford. Ingen anden samtidig krønikeskriver synes at have haft adgang til denne mystiske bog, og ingen anstrengelser af den senere forskning har været i stand til at finde den.
Geoffrey betragtede åbenbart dens indhold som hans egen særlige hemmelighed, for i epilogen til "Historien" advarer han udtrykkeligt William af Malmesbury og Henry af Huntingdon, der kunne skrive kompetent nok om englændernes konger, fra at fuske med briternes konger, “eftersom de ikke har den bog i det britiske sprog, som Walter bragte med sig herover fra Bretagne.”
Geoffreys "Historie" må i det store hele opfattes som fiktion, som en roman uden historisk værdi. Det kan med stor sikkerhed fastslås, at han selv digtede det meste, og det, han fandt i sine kilder, var utvivlsomt af samme karakter.
Man behøver nemlig ikke tro, at hele værket med William af Newburghs ord er et væv af “tankeløse og skamløse løgne". Selv henvisningen til “den britiske bog” kan ikke blot betragtes som et bedragerisk kneb over for den naive læser.
Han byggede utvivlsomt på visse dokumenter, sandsynligvis walisiske, der siden er gået tabt. Han lånte alt, hvad han kunne, fra Bede og Nennius; og han lånte sandsynligvis også fra den levende britiske tradition.
"De britiske kongers historie" var fuldført i den form, der kendes i dag, senest i 1148; men der er tegn på, at den eksisterede i en eller anden form så tidligt som 1139. Et brev fra Henry af Huntingdon til en ellers ukendt Warinus gengivet forrest i Robert de Montes krønike, giver et referat af en “stor bog” af “Geoffrey Arthur,” som Henry opdagede i 1139 i abbediet Bec i Normandiet. Henry havde selv længe været ivrig efter at skaffe kundskab om briternes konger, og “til hans store forbavselse fandt han” i Bec “en nedskreven beretning” om deres bedrifter, herunder historien om Arthur, “hvis død briterne benægter og hvis tilbagekomst de stadigvæk ser frem til.”
Henrys brev nævner ikke Merlin; men hvadenten "Merlins profetier" på den tid var inkorporeret i "Historien" eller ej, så må de være skrevet før 1139, idet Ordericus Vitalis citerer fra dem i tolvte bog (kap. 47) af hans historie, der blev forfattet i 1136 eller 1137.
Ved året 1152 har Geoffreys værk tilsyneladende været velkendt og vundet yndest på højeste sted, idet han da blev indsat som biskop af St. Asaph. Han døde i 1155.
Hans "Histories" berømmelse bredte sig inden hans død, for Wace og - sandsynligvis - Geoffrey Gaimar, var begyndt på at oversætte den til anglo-normannisk før 1155.
I England accepterede en lang række af krønikeskrivere, både i prosa og vers, fra Layamon og Robert af Gloucester ned til Grafton og Holinshed, i god tro Geoffrey som den, der havde åbenbaret “den storslåede fortælling om det glemte”.
Det lykkedes imidlertid Geoffrey at føre så mange ærlige krønikeskrivere, der fulgte ham, bag lyset, at han i nyere tid er blevet helt forvist fra det gode selskab af seriøse historikere. Endnu inden afslutningen på det tolvte århundrede blev der sat alvorlige spørgsmålstegn til hans troværdighed.
Det gjorde f.eks. en af de mest sønderlemmende kritiker, Giraldus Cambrensis, der ikke selv var uden evner, når det gjaldt kunstfærdig manipulation med det legendariske og fantastiske. Ifølge Gerald var der en vis waliser ved navn Meilyr, om hvem det fortaltes, at han havde en udsædvanlig omgang med urene ånder, og at de aldrig reagerede på hans kald i større tal, end når Geoffreys bog blev placeret på hans bryst. Gerald, der er kendt for sin veludviklede sans for humor, mente sandsynligvis hermed, at han selv var blevet overgået af Geoffrey i digtningens kunst.
Roger of Hoveden
"Matthew of Westminster": Flores Historiarum
Rolls Series, Band 95.1-3, hrsg. v. Henry Richards Luard, 1890.
John of Wallingford
The Chronicle Attributed to John of Wallingford, edited by Richard Vaughan.
Camden Miscellany, vol.XXI, 1958.
Ranulph Higden: Polychronicon (Polychronicon Ranulphi Higden Monachi Cestrensis)
Ranulph Higden (Higdon, Hygden, Hikeden) blev født ca. 1264 og indtrådte 1299 i Benediktiner-klosteret St. Werburg, hvor han i 64 år levede indtil sin død og også blev begravet.
Higden, der rejste meget rundt i England, forfattede - foruden flere skrifter, der er forblevet utrykte - den latinske verdenshistorie "Polychronicon", som skildrer historien fra Skabelsen til året 1352.
Den findes i tre tidlige oversættelser: Den første er af John af Trevisa og er fra 1387 (i moderniseret form trykt af Caxton 1482); mellem 1432 og 1450 skrev en ukendt forfatter en oversættelse og fortsættelse af Polychronicon (den blev første gang trykt i Rolls Series gedruckt); en tredje oversættelse baseret på Trevisas version blev udgivet som et ottende bind af Caxton.
Den oprindeligt syvbinds verdenshistorie har kun ringe historisk kildeværdi, men giver et overblik over sin tids historiske, geografiske og naturvidenskabelige kundskaber. Den var den indtil da mest udførlige historieskrivning, der i det 14. og 15. århundrede vandt stor udbredelse (over 100 håndskrifter).
Udgivelse: Ranulph Higden, Polychronicon Ranulphi Higden Monachi Cestrensis together with the English Translations of John Trevisa and of an unknown writer of the Fifteenth Centruy; Churchill Babington, ed., v. 1-2; Joseph Rawson Lumby, ed., v. 3-9 (London, 1865).
Lindisfarne-annalerne (Annales Lindisfarnenses)
Annales Lindisfarnenses et Dunelmenses, MGH SS XIX, p.506 (ed. W. Arndt).
Annalerne fra St.Neot
...
Sankt Cuthberts Historie (Historia de Sancto Cuthberti)
Annalerne fra Wales (Annales Cambriæ)
Annalerne findes i tre versioner sædvanligvis benævnt A, B og C.
Fyrsternes Krønike (Brut y Tywysogion)
Tilskrevet Caradoc of Llancarvan.
Monumenta Histor. Britanniæ.
(Reprint for the Master of the Rolls, by the Rev. J. Williams ab Ithel)
Den gwentiske Krønike
(En version af Brut y Tywysogion).
Oplysningerne stammer fra Jhs. Steenstrup (Normannerne II, s.185-188), der henviser til Archæologia Cambrensis, Nr.37 (1864).
Desuden Todd: Udgivet på walisisk i Myvyrian Archæology og med engelsk oversættelse af Mr. Aneurin Owen af The Cambrean Archæological Association.
Gerald af Wales: Irlands Topografi (Giraldus Cambrensis: Topographica Hibernica)
Giraldus Cambrensis (Gerald de Barry) var en fremtrædende walisisk skribent, historiker og gejstlig. Han blev født i Manorbeer, Pembrokeshire, omkring 1147 og døde sandsynligvis mellem 1216 og 1220.
Hans far, William de Barry, var en af de mest magtfulde mænd af den walisiske adel på den tid. Selv om Geralds brødre tog en militær løbebane fulgte han selv en mere fredelig kurs og helligede sig studierne, og under indflydelse af onkelen, biskoppen af St. David's besluttede han sig for at blive gejstlig. Han at have afsluttet studierne og deltaget i forskellige kirkelige sendelser blev han udnævnt til ærkedegn i Brecknock. Efter onkelens død var han kandidat til den ledige bispestol, men han fik den, trods mange bestræbelser aldrig.
I 1184 blev han af kongen Henry II sendt til Irland som deltager i prins Johns erobringstogt, og mens han var dér, forfattede han sine to værker om Irland "Topographia Hibernica", der foregiver at være en beskrivelse af landet, men er fuld af legender og eventyr, og "Expugnatio Hibernica" om selve erobringen.
Han forlod Irland igen i 1186.
Gerolds bøger om Irland er blevet stærkt kritiseret for at bringe uautentiske fabler med ringe hensyntagen til kronologien og forfatteren selv for uvidenhed om sproget og ukendskab til landet.
Gerold indrømmer, at han har fulgt "landets folkelige rygter", men på de punkter, hvor det alligevel må antages, at han har hentet oplysningerne i irske årbøger, har værkerne alligevel en vis værdi ved at have bevaret sådanne oplysninger i en forholdsvis oprindelig form, der kan være gået tabt i den øvrige overlevering.
Den piktiske Krønike
Ulster-annalerne
The Annals of Ulster were written in the little island of Senait Mac Manus, now called Belle Isle, in Upper Lough Erne. The original compiler was Cathal [Cahal] Maguire, who died of small-pox in 1498. They have lately been translated and published.
Kendes nu kun i en fuldstændig og detaljeret afskrift fra slutn.af 15.årh., men denne viser sig p.g.a. sproglige forhold at være en troværdig kopi af annaler skrevet i vikingetiden.
Den skotske Krønike (Chronicon Scotorum)
The Chronicon Scotorum (Chronicle of the Scots or Irish), down to A.D. 1135, was compiled about 1650 by the great Irish antiquary Duald Mac Firbis. These annals have been printed with translation.
Chronicum Scotorum, A Chronicle of Irish Affairs from the earliest times to A.D. 1135 with a supplement containing the events from 1141 to 1150. Edited with a translation by William M. Hennessy, M.R.I.A., 1866, London: Longmans Green, Reader, and Dyer. pp. 201,203, 205, 207, 211.
"The Chronicon Scotorum (Chronicle of the Scots or Irish) down to A.D. 1135. This was compiled about 1650 by the great Irish antiquary Duald Mac Firbis. His autograph copy is in Trinity College, and two other copies are in the Royal Irish Academy" (P.W. Joyce 1903:523).
De fire mestres annaler
The Annals of the Four Masters, also called the Annals of Donegal, are the most important of all. They were compiled in the Franciscan monastery of Donegal, by three of the O'Clerys, Michael, Conary, and Cucogry, and by Ferfesa O'Mulconry, who are now commonly known as the Four Masters. They began in 1632, and completed the work in 1636.
The Annals of the Four Masters, also called the Annals of Donegal . . . were compiled in the Franciscan monastery of Donegal, by three of the O' Clerys, Michael, Conary, and Cucogry, and by Ferfesa O'Mulconry; who are now commonly known as the Four Masters. The O'Clerys were, for many generations, hereditary ollaves or professors of history to the O'Donnells, princes of Tirconnell, and held free lands, and lived in the castle of Kilbarron, on the sea-coast northwest of Ballyshannon. Here Michael O'Clery, who had the chief hand in compiling the Annals, was born in 1575.. . . The materials for this great work were collected after many years' labour by Brother Michael O'Clery, who brought every important historical Irish manuscript he could find in Ireland to the monastery of Donegal; for he expressed his fears that if the work were not then done the materials might never be brought together again. His fears seemed prophetic; for the great rebellion of 1641 soon followed; all the manuscripts he had used were scattered, and only one or two of them now survive. Even the Four Masters' great compilation was lost for many generations, and was recovered in a manner almost miraculous, and placed in the Royal Irish Academy by Dr. George Petrie. The work was undertaken under the encouragement and patronage of Fergall O'Gara, prince of Coolavion, who paid all the necessary expenses; and the community of Donegal supplied the historians with food and lodging. They began their labours in 1632, and completed the work in 1636" (P. W. Joyce 1903:524-526).
Et samleværk fuldstændiggjort i 1636 af Michael O'Clerigh og fire assistenter. Sproget i dets kilder er moderniseret og deres alder lader sig derfor ikke længere bestemme.Blandt kilderne: Ulsterannalerne, Clonmacnoise-annalerne, Chronicon Scotorum og Three Fragments.
P.Walsh: The Four Masters and their Work, Dublin 1944.
Annalerne fra Innisfallen (Annales Inisfallenses)
Annalerne fra Innisfallen blev kompileret omkring år 1215 af nogle lærde i klosteret på Innisfallen, en ø i Nedre Lake Killarney.
De er skrevet på irsk blandet med latin.
I begyndelsen giver de en kort verdenshistorie frem til St. Patricks tid, derefter handler de hovedsagelig om Irland. De er meget kortfattede indtil midten af det 10. århundrede, men fra 969 bliver de mere detaljerede.
Selv om de i den overleverede form almindeligvis regnes for forfattet i 1215, er der gode grunde til at tro, at de blev påbegyndt et par århundreder tidligere. De blev senere fortsat til 1318 (P.W. Joyce 1903,522).
Udgaver fra tidlige 19.årh. daterer begivenheder i 900-årene optil 13 år forkert.
Udgivelser:
Udgivet med oversættelse og indices af Seá án MacAirt efter MS. Rawlinson B.503: The Annals of Innisfallen, Dublin 1951 (The Dublin Institute for Advanced Studies).
Annalerne fra Clonmacnois
Annalerne fra Clonmacnoise går fra den tidligste tid til 1408. De originale irske annaler er gået tabt, men der er bevaret en engelsk oversættelse af Connell Mac Geoghegan fra Lismmoyny i Westmeath, som han fuldførte i 1627 (P.W. Joyce 1903, 523).
Af denne oversættelse er mange kopier bevaret, hvor af én er i Trinity College og én i British Museum".
Tighernachs Annaler
The Annals of Tighernach [Teerna]. Tighernach O'Breen, the compiler of these annals, one of the greatest scholars of his time, was abbot of the two monasteries of Clonmacnoise and Roscommon. He was acquainted with the chief historical writers of the world known in his day, compares them, and quotes from them; and he made use of Flann's Synchronisms, and of most other ancient Irish historical writings of importance. His work is written in Irish mixed a good deal with Latin; it has lately been translated by Dr. Stokes. He states that authentic Irish history begins at the foundation of Emania, and that all preceding accounts are uncertain. Tighernach died in 1088.
De tre irske annalfragmenter (The Three Fragment).
Krigene mellem irerne og de fremmede (Cogadh Gaedhil re Gallaibh)
Et værk fra det 12. århundrede, der i de første 34 kapitler beretter om de fremmedes invasioner og krigene imod dem i almindelighed. Beretningen er skabt ved, at relevante notitser er afskrevet fra forskellige irske annal-værker (f.eks. en version af Ulsterannalerne), og dens oplysninger kan derfor regnes for rimeligt pålidelige, men svært skæmmet af forfatterens fejl og misforståelser.
Den anden og større del handler mest om Munster, kong Brian og begivenhederne op til slaget ved Clontarf.
Det er skrevet før 1160, da dele er bevaret i Book of Leinster, et manuskript fra ca.den tid.
Udgivet som 48. bind af Rolls Series med den originale irske tekst, introduktion, kommentarer og engelsk oversættelse af J.H.Todd i 1867 (genoptryk 1965).
Citaterne er egne oversættelser til dansk af Todds engelske tekst.
Geoffrey Keating: Irlands Historie (Forus Feasa ar Erinn)
Ingen af de irske middelalderhistorikere udklækkede den plan at skrive en almindelig Irlands-historie.
Det første historiske værk om landet i sin helhed er "Forus Feasa ar Erinn", eller Irlands Historie, fra de ældste tider til den anglo-normanniske invasion, skrevet af Dr. Geoffrey Keating fra Tubbrid i Tipperary. Han var katolsk præst og døde i 1644.
Keating var velbevandret i Irlands gamle sprog og gamle litteratur, og hans historie er ganske interessant og værdifuld, selv om den indeholder en del uhistoriske legender.
Irske genealogier
The genealogies of the principal families were most faithfully preserved in ancient Ireland. Each king and chief had in his household a Shanachy or historian, whose duty it was to keep a written record of all the ancestors and of the several branches of the family.
Many of the ancient genealogies are preserved in the Books of Leinster, Lecan, Ballymote, &c. But the most important collection of all is the great Book of Genealogies compiled in the years 1650 to 1666 in the College of St. Nicholas in Galway, by Duald Mac Firbis.
Monumenta Germaniae historica
... avspiciis Societatis aperiendis fontibus rerum Germanicarum medii aevi, edidit G.H.Pertz; ab 1826. (MGH)
Scriptores rerum Germanicarum in usum scholarum
Særskilte udsnit af MGH udgivet siden 1839.(SRGIUS)
Ausgewählte Quellen zur deutschen Geschichte des Mittelalters
Freiherr vom Stein - Gedächtnisausgabe, Darmstadt. (AQ)
Mabillon: Acta Sanctorum
Mabillon: Annales
Acta Sanctorum Bolland
Hincmari, archiepiscopi Remensis opera digesta cura et studio I-II
Udgivet af Jac. Sirmond, Paris 1645.
Abbed Lupus' Breve
Nr.31: Om kampen mellem normannerne og den baskiske hertug Sigoin 845.(s.64).
Nr.43: Om overfaldet på St.Jodoci Kloster i 844.(s.84).
Brevene er udgivet af Baluze, hvortil sidetallet refererer.
Lupus var abbed i klosteret Ferrières.
De frankiske Rigsannaler
Vikingerne i Franken. Skriftlige Kilder fra det 9. århundrede,
oversat af Erling Albrectsen.
Odense Universitetsforlag 1976.
Annales Regni Francorum, MGH, SRGIUS.VI, ed. Fr.Kurze post G.H.Pertz. 1895.
Annales Regni Francorum, Die Reichannalen, AQ.V, ed. R.Rau, Darmstadt 1968 (1955).
"Einhards annaler"
Årbøgerne fra St. Bertin
Vikingerne i Franken. Skriftlige Kilder fra det 9. århundrede,
oversat af Erling Albrectsen.
Odense Universitetsforlag 1976.
Annales Bertiniani, MGH, SRGIUS.V, ed. G.Waitz. Hannover 1883.
Annales Bertiniani, Jahrbücher von St. Bertin, AQ.VI, ed. R.Rau, Darmstadt 1966.
Årbøgerne fra St. Vaast
Vikingerne i Franken. Skriftlige Kilder fra det 9. århundrede,
oversat af Erling Albrectsen.
Odense Universitetsforlag 1976.
Annales Vedastini, MGH, SRGIUS.XII, ed. B. de Simson. Hannover 1909.
Annales Vedastini, Jahrbücher von St. Vaast, AQ.VI, ed. R.Rau, Darmstadt 1966 (1958).
Årbogen fra Xanten
Citaterne fra:
Vikingerne i Franken. Skriftlige Kilder fra det 9. århundrede,
oversat af Erling Albrectsen.
Odense Universitetsforlag 1976.
Annales Xantenses, MGH, SRGIUS.XII, ed. B. de Simson. Hannover 1909.
Annales Xantenses, Xantener Jahrbücher, AQ.VI, ed. R.Rau, Darmstadt 1966 (1958).
Årbøgerne fra Fulda
Vikingerne i Franken. Skriftlige Kilder fra det 9. århundrede,
oversat af Erling Albrectsen.
Odense Universitetsforlag 1976.
Annales Fuldenses sive Annales Regni Francorum Orientalis, MGH, SRGIUS.VII, ed. Fr. Kurze post G.H.Pertz. Hannover 1891.
Annales Fuldenses, Jahrbücher von Fulda, AQ.VII, ed. R.Rau, Darmstadt 1966 (1960).
Reginos Krønike
Vikingerne i Franken. Skriftlige Kilder fra det 9. århundrede,
oversat af Erling Albrectsen.
Odense Universitetsforlag 1976.
Reginonis Abbatis Prumiensis Chronica, MGH, SRGIUS.L, ed. Fr. Kurze, Hannover 1890.
Reginonis Chronica, Regino Chronik, AQ.VII, ed. R.Rau, Darmstadt 1966 (1960).
Corvei-årbogen
Altaich-årbogen
Luitprand af Cremona
(Hucbald): Lebwins Liv (Vita Lebuini)
Hucbald blev født o. 840 og døde i klostret St. Amand antagelig i 931. Blandt en række helgenbiografier skrev han på opfordring af Baldric, biskop af Utrecht 918-76, også St. Lebuins.
Man regnede længe denne for den ældste, men i 1909 viste M. J. A Moltzer, at den byggede på en ældre biografi fra årene 840-864, og at Hucbald kun i ringe omfang føjede originale bidrag til det ældre forlæg.
"St. Lebuin Liv" blev først udgivet af Surius, Vol.VI, s.277-86, efter Hucbalds tekst.
Citaterne her er baseret på "Vita Lebuini Antiqua" udgivet af A. Hofmeister i MGH SS, Vol. XXX, 2, s. 789-95, og den engelske oversættelse af C. H. Talbot i "The Anglo-Saxon Missionaries in Germany".
Altfrid: Ludgers Liv (Vita Luidgeri)
Ansgar: Willehads Liv (Vita Willehadi)
Rimbert: Ansgars Liv (Vita Anskarii)
Ruotger: Brunos Liv (Vita Brunonis)
Widukinds Sakserkrønike
Citaterne er fra:
Widukinds Sakserkrønike.
Oversat af J.P.Jacobsen.
København 1910.
Thietmar af Merseburg
Adam af Bremen: De hamburgske Ærkebispers Historie
De fleste citater er fra:
Adam af Bremen: De hamburgske Ærkebispers Historie.
Oversat af C.L.Henrichsen.
København 1930 (genoptryk Kbh.1968).
Otbert: Biskop Friedrich af Utrechts Lidelseshistorie (Odberti Passio Friderici episc. Traject.)
Udgivelser:
MGH SS XV, -354-
Beka: Utrechts bispekrønike (Beka, Chron. episc. Ultraject.)
Udgivelser:
Buchelius, 1643, s.28.
Egmont-klostrets hollandske Krønike (Chronicon Hollandiae Monach. Egmond.)
Udgivelser:
Kluit, Hist. crit. I, s.7.
Lambert af Ardre: Greverne af Guines
Paul og Peter Diakons Digt (Pauli et Petri Diaconorum Carmina)
Udgivelser:
E. Dümmler i MGH Poetae I, Berlin 1881 (Ndr. München 1978) s.27–86.
Oversættelse af Jhs. Steenstrup delvis gengivet i Politikens Danmarkshistorie, bd. 2 s.60,
har dannet grundlag for de anførte citater.
Einhard: Karl den Stores Liv
...
Anonym munk i St.Gallen (Notker?): Karl den Stores Liv ...
Skrevet o.883-84 og tilegnet Karl den Stores oldesøn, Karl den Tykke.
Den saksiske rimårbog om kejser Karl den Stores bedrifter
(Poetae Saxonis annales de gestis Caroli magni imperatoris a. 771-814).
Antagelig forfattet på grundlag af frankiske rigsårbøger i slutningen af det 9. århundrede.
Udgivelser:
Pertz - MGH.Scriptores I (s.225-279).
Thegan: Kejser Ludvigs Liv (Thegani Vita Hludowici Imperatoris)
Theganbert eller Thegan var franker af fornem afstamning, biskop i Trier, provst i Bonn og døde efter 848. Hans værk om Ludvig den Frommes liv er skrevet o.837.
Udgivelser:
Vikingerne i Franken. Skriftlige Kilder fra det 9. århundrede,
oversat af Erling Albrectsen.
MGH, SRG.II (s.590-604).
AQ.V, ed. R.Rau, Darmstadt 1968 (1955).
Ermoldus Nigellus: ...
(Pertz II.-513-)
Digtet om Harlds dåb er oversat af Hans Olrik, 1886.
Ermoldus Nigellus var hofdigter ved Ludvig den Frommes hof. Han har bl.a. skildret Harald Klaks dåb i Ingelheim 826, hvor han selv var til stede.
Nithard
...
Angoulême-annalerne (Annales Engolismenses)
Annalerne er omtrent enslydende med Den akvitanske Krønike og bygger vel på samme kilde. Begge er kortfattede og troværdige.
Udgivelser:
Pertz - MGH.Scriptores XVI (s.486).
Den akvitanske Krønike (Chronicon Aquitanicum)
Krøniken er omtrent enslydende med Angoulême-annalerne og bygger vel på samme kilde. Begge er kortfattede og troværdige.
Udgivelser:
Pertz - MGH.Scriptores II (s.253).
Fontanelle-krøniken (Chronicon Fontanelle)
Udgivelser:
Pertz - MGH.Scriptores II (s.301-304).
Annalerne fra Massai (Annales Masciacenses)
Udgivelser:
Pertz - MGH.Scriptores III (s.169).
Rouen-annalerne (Annales Rotomagenses)
Udgivelser:
Pertz - MGH.Scriptores XXVI (s.494).
Ermentarius: Sankt Filiberts Translation og Mirakler (Translationes et Miraculi sancti Filiberti)
Forfattet i 860'erne.
Udgivelser:
MGH.SS.XV (s.299)
Aimon: Sankt Georgius' og Sankt Aurelius' Translation (Aimonis Translatio S. Georgii et Aurelii)
Udgivelser:
Bouquet VII, -355-
Mabillon IV.2, -53-
Aimon: Sankt Vincents Translation (Aimonis Translatio S. Vincentii in Galliam)
Udgivelser:
Mabillon IV.1, -611-
Sankt Faustas Translation (Translatio S. Faustae)
Udgivelser:
Mabillon IV.2, -73-75-
Bouquet, VII,-344-
Adémar af Chabannes' Krønike (Chronicon Aquitanicum et Francicum)
Adémar af Chabannes levede fra o.988 til o.1030. Han blev uddannet ved klosteret St.Martial i Limoges og tilbragte sit liv som munk enten her eller i klosteret St.Cybard i Angoulême, hvor han brugte det meste af sin tid på at skrive eller afskrive krøniker.
Hans hovedværk er dette værk, der kaldes "Chronicon Aquitanicum et Francicum" eller "Historia Francorum". Værket er i tre bøger og behandler fransk historie fra den legendariske frankerkonge Pharamond til 1028. De to første bøger er stort set blot kopier af "Gesta regum Francorum", men den tredje bog, der omhandler perioden 814-1028 er af betydelig historisk værdi.
Adémar kendte både Angoulême-annalerne og Den akvitanske Krønike.
Adémar skrev også et mindeskrift for abbederne af Saint Martial de Limoges ("Commemoratio abbatum Lemovicensium basilice S. Martiali apostoli" ).
Udgivelser:
Bouquet, VII.227.
Monumenta Germaniae Historica, Scriptores. Bind IV. (Hannover og Berlin, 1826-1892).
J. Chavanon, Paris, 1897: Adhémar de Chabannes, Chronique.
Nantes-krøniken (Chronicon Namnetense)
Forfattet af en gejstlig fra Nantes 1050-1059. Da forfatteren benytter aktstykker og øjenvidneberetninger fra det 9. århundrede, har krøniken stor værdi og er hovedkilden til Bretagnes og Loire-områdets historie.
Udgivelser:
Første gang udgivet i sin helhed i 1896 af R. Merlet.
Pierre le Baud: Histoire de Bretagne
Pierre le Baud (død 1505) benyttede i sin fransksprogede Bretagne-historie nu tabte bretonske annaler, og bringer som eneste kilde enkelte kendsgerninger af stor betydning.
Udgivelser:
?.
Theobaldus: St.Gommarus' Liv
Forfattet i det 11. århundrede.
Udgivelser:
Acta Sanctorum (Bolland.), 11.oct. (s.688).
Adrevald: Sankt Benedikts Mirakler (Miracula Sancti Benedicti)
Adrevald, der var munk i Fleury-klosteret, skrev værkets første bog o.875.
Bog 2 og 3 blev samlet af Aimoin (c. 960-c. 1010), der var munk samme sted.
Udgivelser:
Acta sanctorum ordinis sancti Benedicti af J.Mabillon, Paris 1668-1701.(IV.2.338)
Acta Sanctorum (Bolland.) Marts III.312.
Annales, Mabillon, III.421.
Historien om klostret St.Florent-le-Vieil's ødelæggelse (Historia eversion. mon. S. Florentii Veteris)
Værket er forfattet omkring 1072, og er ikke nogen pålidelig kilde.
Udgivelser:
Martène et Durand, Thes. nov. anecdot. III, 843
Bouquet, VII, 56.
Sankt Maxentius' Krønike (Chronicon Sct. Maxentii Mall.)
Udgivelser:
Bouquet VII.228.
Marchegay et Mabille, Chr.E.A.-364-371-.
Sankt Faros Liv (Vita Sct. Faronis)
Udgivelser:
Mabillon, Acta Sanctorum II, -597-624-.
Sankt Conwoions Bedrifter (Gesta Sct. Conwoionis abb. Roton.)
Udgivelser:
Acta sanctorum ordinis sancti Benedicti af J.Mabillon, Paris 1668-1701 (IV.2.-221-222-).
MGH.SS.XV, 458
The Monks of Redon: the Gesta sanctorum Rotonensium and Vita Conuuoionis, ed. and trans. Caroline Brett (Woodbridge, 1989).
Sankt Genulfs (Genous) Mirakler (Miracul. Sct. Genulfi)
Udgivelser:
Acta sanctorum ordinis sancti Benedicti af J.Mabillon, Paris 1668-1701 (IV.2.240).
Acta Sanctorum (Bolland) 17.Jan.s.102).
Om Sankt Sigo, biskop af Clermont (De S. Sigone episc. Claromontano)
Udgivelser:
Acta Sanctorum (Bolland) 10.Feb.II, s.429).
Flodoards Annaler
Oversat og kommenteret af Erling Albrectsen.
Odense Universitetsforlag 1987.
Rheims' Kirkehistorie.
(egne oversættelser)
Richer: ....
(Citaterne stammer fra E.Albrectsens Flodoards Annaler).
Dudo: Normandiets Historie under de første Hertuger
Oversat og kommenteret af Erling Albrectsen.
Odense Universitetsforlag 1979.
Vilhelm af Jumièges: De normanniske Hertugers Bedrifter
Oversat og kommenteret af Erling Albrectsen i To Normanniske Krøniker,
Odense Universitetsforlag 1980.
Vilhelm af Poitiers: Vilhelm Erobrerens Liv
Oversat og kommenteret af Erling Albrectsen i To Normanniske Krøniker,
Odense Universitetsforlag 1980.
Godfred Malaterra: Normannernes Bedrifter i Syditalien
Oversat og kommenteret af Erling Albrectsen.
Odense Universitetsforlag 1981.
Vilhelm af Apulien: Robert Guiscards bedrifter
Oversat og kommenteret af Erling Albrectsen.
Odense Universitetsforlag 1989.
Orderik Vitalis
Ingen endnu ...
Ingen endnu ...
Nestors Krønike
Beretningen om de Svundne År.
Oversat og kommenteret af Gunnar O. Svane.
Wormanium 1983.
Ibn-Al-Cutia
Fra det 10.århundrede.
Citaterne stammer fra Jhs.Steenstrup, Normannerne II, hvor der citeres fra Dozy's afhandling Recherches sur l'histoire et la littérature de l'Espagne pendant le moyen-âge.
Ibn-Adhari
Ibn-Khaldun
Nowairi
Becri