BOJE CLAUSEN

- historie om præstens fæstebonde i Tvolm

1. Boje Clausens familie

Boje Clausen blev født omkring 1647 i Holmgård Mølle i Ydby sogn som søn af mølleren Claus Nielsen. Eftersom sognets kirkebog først begynder i 1669, er dette ikke sikkert bevidnet af en notits om hans dåb. Men der er mange omstændigheder, der understøtter slægtskabet, og aldersangivelsen ved hans begravelse (67 år i 1714) er grundlaget for fødselsåret.

Han blev i ung alder (først i tyverne) gift med Else Pedersdatter, og de fik datteren Maren, inden kirkebogens begyndelse. Af indførslerne om de efterfølgende børns barnedåb, kan man se, at parret først boede i møllen, men senere flyttede til Ydbys annekspræstegård i Tvolm:

Anno 1671 … Dom. Quinqvages. [5/3] … Eodem haffde Boye Clavsøn och Else Pedersdaatter i Holmgaards Mølle en Søn til daab N: Peder.
Faddere: Clavs Nielsøn Møller, Christen Pedersøn, Karen Sventzdaatter, Kiersten Pedersdaatter.

[1671] Dom. 8tava Trinit. [13/8] Læsede Hr. Jens offuer Boye Clavsøn og hans hustrues Søn N. Claus.
Faddere: Clavs Nielsøn, Christen Clausøn, Peder I Guntofft mølle, Elle Clausdaatter, Karen Matzd:

Det er naturligvis ikke muligt, at få to sønner med fem måneders mellemrum. Der må enten være tale om en fejl i kirkebogen, eller at Peder var flere måneder gammel, inden han blev døbt.

[1673] Den 19 Maij som vaar Anden Pintze dag hafde Bode Clausøn i Tholum och hans hustrue Else Pedersdaatter en Søn till daaben ved naffn Christen Bodesøn.
Faddere: Christen Pedersøn i Holumgaard, Christen Clausøn ibid., Jens Pederseøn i Ydbye i annex Præstegaard, Cidsell Jensdaatt., Else Christensdaatter, Kiersten Pedersdaatter.

[1675] Den 13 Junij haffde Boye Clausøn i Ydbye Præstegaard och hans Hustru Else Pedersdaatter en Daatter till daaben ved Naffn Johand Bodesd[]
Faddere: Claus Nielsøn i Holumgaard mølle, Christen Pedersøn ibm., Niels Clausøn ibm., Karen Suendsd[]tt[] I Tuholum, Anne Poffuelsdaatter[], Else Clausdaatter i[]
[1676] Den 1. februarij bleff Anna Bodesdaatter i Ydbye anex Prestegaard begraffuet hindis fader Bode Clausøn an: æt: 9½ maaneder 3 dage.

[1677] D. 13. Maj haffde Boye Clavsøn i Ydbye Præstegaard et barn til daaben N. Jens.
Faddere: Clavs Niels. i Møllen, Christen Pedersøn, Jens Pedersøn i Sindrup, Citzel Jensd., Kiersten Mogensd., Maren Matzd.

[1680] D. 3. Octob. hafde Boy Claus. I Tholum og hans Hustrue Else Pedersdtr. en daatter til daaben N. Giertrud.
Faddere: Christen Clausøn, Niels Povels., Søren Sørens., Anne Andersdaatter, Maren Jensdaatter, Maren Matzdaatter.

[1682] Dom. 8tava à Trinit. hafde Boye Clausøn i Tuolm og hans Hustru Else Pedersdaatter en daatter til daaben N. Anne.
Faddere: Christen Clausøn i Holmgaard, Peder Jensen i Guntofft mølle, Christen Middelfart, Anne Andersdaatter[], Anne Christensdaatter[], Anne Pedersdaatter[]

Senest i 1673 flyttede familien altså til Tvolm, hvor annekspræstegården lå. I landmålingsmatriklen fra 1688 ses, at Boje Clausen delte annekspræstegården (nr. 10) med Niels Poulsen. Tilsammen havde de hartkornet 7 tdr. 5 skp. 1 frk. Gården var såkaldt mensalgods, d. v. s. at husbonden var præsten i Boddum-Ydby-Hurup sogne, der på denne tid var Christen Christensen Friis (1669-1695), og efter ham i en menneskealder Saxo Ascanius (1695-1733).

I den reviderede matrikel fra omkring 1710 finder man de samme navne og det samme hartkorn, men her med tilføjelsen ”nu Jens Bojesen og Peder Nielsen”. På denne tid havde Boje Clausens fjerdeældste søn altså overtaget den fædrene halvdel af annekspræstegården (og Niels Poulsens søn, Peder, senere kendt som Peder Kirk, den anden halvdel).

Fra omtrent samme tid er bevaret et ”landeværnsmandtal” for Dueholm-Ørum-Vestervig amter, hvor de samme to, Jens Bojesen på 35 år og Peder Nielsen på 24 år, er opført som gårdmænd med hver sin halvgård i Tvolm. Heraf fremgår også, at Jens Bojesen havde en stilling i landeværnet, idet han kaldes ”P. Løjtnant” på forsiden af landeværnsrulle nr. 2. På samme sted optræder herredsskriveren Jacob Ohnesorg med titlen ”kaptajn”.

De to familier i annekspræstegården havde naturligvis nære relationer, men også beboerne i den nærliggende Brændgård, der var noget større og i selveje, hørte med til omgangskredsen. Ejeren var Eiler Madsen, der var søn af en tidligere herredsfoged (Mads Mogensen) og en prominent og handlekraftig person i lokalområdet. Han var fx fuldmægtig for regimentsskriveren Marcus Ulsøe, og han havde i en periode nærmest uafbrudt sager kørende ved Refs herreds ret.

Det var Eiler Madsen, der sammenkaldte til forligsmøde mellem Jacob Ohnesorg og enken i Odgaard, Margrethe Christensdatter, hvor herredsskriveren mødte frem ledsaget af Jens Pedersen i Holmgård og ”Boye Clausen i Ydby Annexpræstegaard”.
Forhandlingerne sluttede i november 1702 (som andetsteds omtalt) med, at Odgård blev delt i to, og at Boje Clausens tredjeældste søn, Christen Bojesen, fæstede den ene halvdel. Det var nok ikke uden betydning, at den kommende fæster hørte hjemme i denne omgangskreds.

Grunden til, at Jens Bojesen overtog den fædrene gård, må være, at hans ældre brødre enten var døde eller etableret andetsteds.
Der er (endnu) ikke fundet underretninger om den næstældste bror, Claus Bojesen. Måske døde han som barn eller ung.
Men den ældste bror, Peder Bojesen, kan man følge i Bedsted sogns kirkebog omtrent fra kirkbogens begyndelse i 1706 til hans dødsdag. Han blev antagelig gift med en lokal bondepige Else Jensdatter på et eller andet tidspunkt i perioden 1700-1705, og han fæstede nok allerede da gården nr. 16 i Bedsted, der blev kaldt Lægård (Leegaard), som havde hartkornet 5-2-0-1, og som tilhørte Tanderup Gods. Fæstebrevet blev ganske vist først nedskrevet og indført i fæsteprotokollen i 1719, men oplysningen om, at han overtog gården efter Jens Andersen, der ”af armod frakom” den, kan godt referere til en langt ældre begivenhed.

Den ældste søster, Maren, var gårdmandskone i Helligsø. I 1694 blev hun gift i Ydby kirke med enkemanden Erik Lauritsen i gården, der kaldtes Sundsgård, i Helligsø.

Den næstældste søster, Gertrud, blev også gift med en enkemand. Det var Lave Madsen i Ydby. De blev gift i 1710, da Gertrud var 30 år gammel. De fik kun én datter sammen, Else, der blev født i 1712. Hun blev opkaldt efter sin nyligt afdøde (1709) mormor, Else Pedersdatter.

Boje Clausen blev altså enkemand i 1709, og det kan være grunden til, at han gik på aftægt og overlod sin del af annekspræstegården til Jens Bojesen.

Den yngste søster, Anne Bojesdatter, blev først gift i 1713. Hendes ægtefælle hed Peder Nielsen med tilnavnet Skrædder. De blev trolovede i august og gift i Ydby kirke i november, og de fik en datter døbt i samme kirke i december. Hun blev også opkaldt efter mormoren. De boede fra begyndelsen af deres ægteskab i annekspræstegården, som de også endte med at overtage, for Jens Bojesen afstod den på et tidspunkt mellem 1710 og 1713 og flyttede til Thyholm.

2. Boje Clausens endeligt

Boje Clausen døde nytårsaftensdag 1713 og blev begravet på Ydby kirkegård den 10. januar 1714.

1714, d. 10. Januar blev jordet Bode Claussøn, som blev funden død i farestedet, Ao. ætat. 67 exceptis D. 11.

På grund af de ulykkelige omstændigheder omkring hans død, kan man finde mange oplysninger i herredets justitsprotokol om ham og hans familie fra tiden omkring nytår 1713.

På et retsmøde, der blev afholdt den 15. februar 1714, blev flere af familiens medlemmer afhørt. Den første var svigersønnen Peder Nielsen Skrædder, der i sit vidneudsagn fortalte hele historien, som han oplevede den. Det begynder således (i lettere tillempet og moderniseret form):

Fremkom Peder Nielsen af Tvolm, vandt edeligen (d.v.s. bevidnede under ed), at Boje Clausøn drog fra ham Lørdag Middag, [og] de fandt ham død om Mandagen næstefter.
Den salige Mands påridende Hoppe kom hjem ved solens opgang med saddel og bidsel på og bidslet noget i stykker, og sadlen var våd med klæg på, for på og bag over.
Og da Hoppen således hjemkom, red han over Vejlen til Lyngs til Jens Bodisøn, som var den salig Mands søn, og da spurte han ham ud: Hvor er din Fader? Hoppen er hjemme, og han er borte.
Da svarede Jens Bodisøn: Han red herfra halvanden time før dag.
Da sagde vindet: Jeg er bange det er hændet noget? med ham.
Da svarede Jens Bodisøn: Nej men, for han var intet mere drukken end jeg er. Han er nok reden ad Hilligsøe…

Med dette udsagn bekræftes altså, at det nu – altså lørdag den 30. december 1713 – var Peder Skrædder, Boje Clausens yngste datters mand, der havde gården i Tvolm, og at Jens Bojesen boede i Lyngs. Denne mente altså ikke, der var grund til bekymring, og han antog, at faren var hos deres storesøster i Sundsgård.

Den samme formodning udtrykte den anden bror på Thyholm, Christen Bojesen i Odgård, der ikke havde tid til at deltage i eftersøgningen. Han var på vej til Sindrup, sikker for at besøge sin svigerfamilie:

Så red han [Peder Skrædder] bort, og nåede Christen Bodisøn som bor i odby [fejl for odgård!] og ville køre til Sindrup. Så fortalte han ham det også, så bad han [Christen Bojesen] ham, han skulle ride op til Hilligsøe til den salige Mands datter, og da var han ikke der.
Så red Erik Sundsgaard med ham, som havde hans datter, til Tvolm. Da var han ikke endda hjemkommen.
Så red de ud ad Vejlen og ledte efter ham overalt på Draget ved søndersiden af Vejlen og ej fandt ham…
Så red de til Jens Bodisøns igen.
Så talte de med Christen Frost i Lyngs: Har I ikke fundet ham endnu? Han red herom en lidt før dag og red vester på.
Derpå fulgte Jens Bodisøn med dem at lede på samme side? igen og fandt ham ikke. …, og Erik Sundsgaard red hjem.
Da var det aften, som var Nytårs aften, og samme aften red Jens Bodisøn hjem,

Hele søndagen den 31. december ledte de to svigersønner altså forgæves efter Boje Clausen, og eftersøgningen fortsatte nytårsmorgen:

Om Morgen, som var Nytårs Morgen, så gik han [Peder Skrædder] til Lave Madzøn i Ydby efter aftale.
Så fik de tvende Mænd med dem, nemlig Christen Pedersen i Ydby og Niels Foged ibid., og gik ad fjorden neden for Ydby ved Schiffsted ??? og der fik en båd, og roede så i Vejlen op ad til farsted, og da de kom imod farsted, da fik Vindet [vidnet, altså Peder Skrædder] i sigte noget sort i farsted. Hvad mon det være? Vi ville Ro der hen ad, og da de kom der hen ad, så de, at det var et død Mineske, og da de kom til stedet, så de, at det var Bodi Claus, …
da rådsloges de tilsammen, hvad de skulle gøre, om de turde tage ham op. Så lod de ham ligge, drog op til Ydby for at vide hvad de burde[?] gøre, blev svaret af de hosværende, at de kunne nok tage ham op og ligge ham på stranden, hvorpå blev sluttet at tage af vandet og lægges på strandsiden, ...

Hermed sluttede Peder Skrædders vidneudsagn, og man gik over til at afhøre de andre tre mænd, der var med i båden:

Så vidnede, der kom på båden, nemlig Lave Madzøn i Ydby, Christen Pedersen og Niels Foged ibid., tilstod ligesom Peder Nielsen Schreder har omvendt [vidnet om];
der på fremstod Lave Madsøn i Ydby og Niels Foged ibid. vandt og gjorde edelig denne forklaring, at Jens Bodisøn til lige med Peder Nielsøn Schreder tog til Herredsfogeden og giver denne Ulykke tilkende, hvor efter han og Niels Foged tillige med Christen Bodisøn og andre flere tog ned til Vejlen og farstedet, hvor den døde lå og da fandt de ham således liggende …

Her var det Boje Clausens tredje svigersøn, Lave Madsen, der førte ordet. Han havde været med, da de fandt liget, og nu forklarede han dets tilstand, og hvordan man sikrede det, indtil det officielle ligsyn dagen efter. De tre blev også spurgt om, hvad de vidste om årsagen til ulykken:

på Spørgsmål svarede Christen Pedersøn i Ydby, forklarede at en del siger at han skulle have været drukken og en del siger Nej, men han ved intet deraf, det samme tilstod de andre vinder.

Spørgsmålet om, hvorvidt Boje Clausen havde været beruset (”drukken”), da han drog på sin natlige ridetur hjemad, spillede en stor rolle også i de efterfølgende afhøringer.

Den næste, der blev afhørt, var Christen Bojesen i Odgård:

Endnu fremkom Christen Bodisøn, gjorde sin Ed efter Loven, at hans salig fader tilligemed hans broder Jens Bodisøn kom til ham ridende Løverdag Nat til Søndag Morgen … Og forblev de så hos ham en times tid og fik da noget Mad, … og fik ikke en dråbe Brændevin der i huset uden en drik tynd øl og kom fra ham uden skade, og red så hjem med Jens Bodisøn …

Det var altså blot tale om et kort besøg ved midnatstid i Odgård. Boje Clausens besøg på Thyholm var først og fremmest et besøg hos Jens Bojesen, og det var også derfra, han begav sig ud på sin fatale ridetur. Herom vidnede Jens Bojesen og hans kone:

Fremstod Jens Bodisøn og efter formaning af Retten at sige sin Sandhed hvor så Jens Bodisøn til stod det ??? ??? Christen Bodisøn har ladet indføre, at hans fader kom uskadt med hjem i hans hus, og videre forklarede Jens Bodisøn, at efter han kom til sit, begærede han af sin fader, han ville ligge sig på en Seng til dage.
Da svarede han: Nej, han ville ride hjem.
Da sagde Jens Bodisøn: Jeg vil følge med eder, om I ikke vil bie.
Svarede Nej og sord? der til: Jeg er hverken drukken eller gal. Og sagde faderen til ham: Gak i din Seng, jeg vil give dig gud i vold, jeg vil bie en lidt hos din kone.
Og derpå gik han til sengs og fik de næppe for to skilling brændevin før han gik til sengs, og fik Jens Bodisøn de tvende? Parter af de to skilling brændevin, og ej så talte mere med ham, hvorpå han til bød sin Ed …

Jens Bojesens kone støttede sin mands forklaring, og hun forklarede også, hvad der skete, efter at han var gået i seng:

og nu fremkom Jens Bodisøns Kone Kiersten Tomesdaatter og tilstod hendes Mands indførte, og videre forklarede at han ikke fik enten Brændevin eller godt Øl der i Huset videre end som forklaret er og red fra hende ungefær halvanden time før dag og var det månelyst, og syntes hun at lidet i hovedet og syntes hun, at han ikke Skade deraf, og tog hun ham i hans ene hånd og hjalp ham? til hest og red så alene bort fra hende, og der han var redet noget fra hende, kom han tilbage igen: Sig til din Mand, at han skal komme til mig i Morgen tidlig

Både Christen og Jens Bojesen (og Kirsten Thomasdatter) forfægtede således kraftigt det synspunkt, at faderen ikke havde været fuld, og at han var ”uskadt” og ved sine fulde fem, da han besluttede sig for at ride hjem om natten, og da han red bort. Det var dem, der var under anklage for at have optrådt uansvarligt, og det var det, de forsvarede sig imod.

Dette fremgår også af det såkaldte ”stævnemål”, der den 5. februar blev udstedt af amtmandens fuldmægtige, Hans Langballe, i anledning af sagen. Af det fremgår direkte, at sagen var mod Christen og Jens Bojesen:

Stefne maalled i dend sag Contra Christen Boisen og Jens Boisen.

At stefne Christen Boisen i Odgaard med Hustrue og tienestefolch og børn saavelsom Jens Boisen i Syndergaard i Lyngs med Hustrue, tienestefolch og børn at give sandfærdig forklaring om Boje Claus. i Tvolum som søndag morgen d. 31 Decbr. 1713 om natten 1½ time før dag schal være bort reden fra dennem og siden blev fund(et) død i farstedet paa 33 Corteer vand hvor over det døde meniske dend 2 Janv. 1714 blev siunet, og som der gaaed adskellige ord og Rygter i Landet om samme fundne døde Mand, saa indkaldes bemelte tvende Mend som dend døde Mands Børn imod vinde og siuns Beskrivelse og afhiembling til Hasing refs Herritzting at møde den 15. Febr. førstkommende og endelig til dom i sagen for di de deris aldrende fader som var en Mand ved 70 aar gl. saa sildig om natte tide lod Ride fra sig Alleene som muelig har forvoldet mandens døed til dend 22 febr. nest efter,
noch indkalds siuns mendene Erich Iversen i Tvolum, Christen Nielsen Bach ibm., Jens Graversen i ydbye og Jens ubesen i Holmgaard deris giorte siun og forretning Edelig at til staae og vider tilstaae(?)og vidre til Spørsmaal at svare,
ilige maade indkaldes Peder Nielsen Schræder i Tvolum, Lave Madsen i Ydbye, Christen Pedersen og Niels Christensen Foged ibm. som schal have funden samme døde menniske først, deris Edelig forklaring derom at giøre og till Spørsmaal at svare, alle at møde paa Hasing refs Herridz ting dend 15 febr. først kommende med vider som da forefalde kand sagen till Sandheds oplysning.

Nørhou grd d 5 Feb. 1714 paa Høiædle og Velbaarne Hr. Justitz Raad og Amptmand Birchenbuschis Vegne Hans Langballe.-

En interessant detalje i dette dokument er oplysningen om, at Jens Bojesen boede i Søndergård i Lyngs. Det var altså dér, han flyttede hen, da han overlod annekspræstegården i Tvolm til svogeren. Man kan undre sig over, at de to brødres børn også blev nævnt som indstævnede. Der må være tale om en standardformulering, for ingen af dem kan have haft børn, der var gamle nok til en meningsfuld afhøring.

Synsmændene, der omtales i stævnemålet, udfærdigede en rapport, der også blev indført i justitsprotokollen. Rapporten indledtes med en opsummering af forhistorien, som de kendte den:

Effter ordre saa og Povel Madsen i Ablgrd paa Kongl. Majst. Heritz foged Sr. Valentin Bejers vegne med 4re til tagne siuns og gransknings Mend Nemblig Erich Iversen i Tvolum Christen Nielsen Bach ibm Jens Graversen i Ydbye og Jens Ubisen i Holmgrd. og effter angivende at siune og besigtige en død Mand nafnlig Boje Clausen i Tvolum som søndag morgen dend 31 Decbr. 1713 1½ time før dag skal være bort Reden fra sin søn Jens Boisen i Lyngs i Syndergrd. paa Thyholm og da schal have redet lige over Veilen som kalds farsted lige hiemb og udj samme Veille er bleven Drucknet og effter forevisning af 4re Mend nafnlig Peder Nielsen Schræder af Tvolum Lave Madsen i Ydbye Christen Pedersen ibm. og Niels Christensen Foged ibm. som fant ham i farstedet 38 schaft fra nøreland ligends paa 3 qwarter vand lige ud for Ydby d?? og k?? Vejen lige ned fra Ydby ad fioren til bemelte farsted og da vj kom til fiorden var bemelte døde mand op tagen og laa paa stranden tet ved fiorden.

Herefter indførte de så resultaterne af deres primære opgave, ligsynet:

Og siunet vj da ham fra hoved til foed og befantis da saaleedes at bemelte afdøde Mand laae i alle sine Kleder med støfle paa hans beene og j ulden Vante paa hans venstre Haand, dernest siunet vj hans gandske legem og fantis ingen saar maall i nogen maade derpaa uden udj hans pande var Huden rifled og lige saa paa bege hans Kinder som vj ej andet kunde siune og schiøne end da hand er reden udj veilen paa hesten er den snubled med ham og da af falt af hesten og hans foed er bleven hengende i stigbølen og hesten har slebet dend af Døde som var 68 aar gl. og da faaed de om schrefne Rifler af Grunden

De gav således en ganske udramatisk forklaring på nogle ubetydelige skader, og de skønnede, at der var tale om et uheld:

Og kunde vj iche schiøne og siune at nogen har værd hans Bane mand eller lagt Haandz Gierning paa ham eller hand self har om bragt sig mens være scheed af en ulychelig wandheld og farlig vej, i hvor vel dog mange folch baade Vinter og Sommer haver kiørt og redet over Farsted, hvilched siun vj schall tilstaae ved Ed naar fornøden Giøres og var ved dette Siun over værende Hosbonden til stedet ærværdig hæderlig og vellærde mand Hr. Saxo Aschanius
Datum Tvolum d 2 Janv 1714. –
Paa Høi ædle og velbaarne Sr. Justiz Raad og Amptmand Birchenbushis vegne J Ohnesorg
Paa Kongl. Majst. Heritz fogedz vegne Povel Madsen
S. Aschanius
Erich E J S Ivers., Christen Nielsen, Jens Ubesen, Jens J G S Gravers.

Synsmændene afdramatiserede også hændelsen ved at påpege, at vejen nok var farlig, men at det var normalt, at man brugte den, også om vinteren.

Dommen blev først afsagt en uge senere, end det forudsås i stævningen, og man mødtes først i retten den 1. marts. Det var herredsfogeden, Valentin Beyer, der optrådte som anklager i sagen, mens Poul Madsen fra Abildgård i Grurup sogn midlertidigt overtog dommersædet:

Povel Madsen i Abelgrd sidende i denne Sag
For rætten fremkom Kongl. Majst. Heridz foged Sr. Valentin Bejer, og efter indstefning til doms i dag contra Sahl. Boje Claus. Arfvinger og producerede et tings[vidne?] her af retten af dato 15 febr. som for rætten blev lest og paaskreven, og findes forhen i tingbogen pag. 53. der paa satte Sr. Bejer i rette og formeente at eftersom det er bevist at de saaledes har ladet bortride deris ældgamle fader ved natte tide saa farlig en vej, over Veilen og ingen er fult med ham, som kunde hindred om de hafde ledsaged fra dend paa ham kommende uløche, de jo for slig store uagtsomhed bør enten at staae skrifte eller ansees med mult, andre til Exsempel, at om saa hendte sig en eller anden enten gl. Mand eller en beskienched person skulle komme til nogen saaledes skulle lade dem bort ride uden følge og ledsagning, og der over geraade i stor vaade, hvor paa hand var dommerens kiendelse begierende.

Men herredsretten var ikke enig, og dommen gik Valentin Bejer imod:

Hvorpaa dom blev afsagt: Som formeenis af den producerede tings vinde, at Boje Claus. Børn har tilbudt sig at følge med ham, og hand det nogle gange dennem negtede, saa frikiendes de samptl. for baa? [skyld?] i sammes død, affald og ulychl. hendelse, og som … dend afdøde Mand Boje Claus. var en gl. mand ved 70 aar bestædiges hans liig til kirke gaarden saasom det kand ansees til en vandløche og uløchel. Vands?gierning.

Det fik således ingen juridiske konsekvenser, at de to sønner lod deres gamle far ride alene ud i natten, men man fornemmer alligevel, at sagen fik konsekvenser for især Jens Bojesen forhold til resten af familien. Den ihærdighed, som herredsfogeden lagde for dagen for at få dem dømt, havde nok sit udspring i en udbredt forargelse over forløbet, og man fornemmer, at de tre svigersønner, der deltog i eftersøgningen efter ham, var blandt de forargede, og at det var på deres vegne, han agerede.

3. Arven efter Boje Clausen

Da Boje Clausen boede i annekspræstegården, var sognepræsten (Saxo Aschanius) hans husbond, og han var også skiftemyndighed og dermed ansvarlig for, hvordan arven efter ham blev håndteret. Der er ikke bevaret dokumenter om skiftet, men i referatet af en sag i herredsretten den 1. marts 1714, om et ret ubetydeligt beløb, som Boje Clausen havde skyldt Gregers Larsen i Refsgård, får man et indblik i, hvordan det foregik:

For retten frem kom velagte mand Gregers Larsen i Refs og giorde anfordring efter stefnemaal paa Sahl. Boje Claus. i Tvolum paa rede penge 3 Sl. 5 S. som hand efter regning og qvitering af dato Lemvig 29. Aug. 1699 at have betalt paa Boie Claus. vegne til Sr. Jens Vandborg i Lemvig.
Og som ej blev holt skifte og delling efter dend Sahl. Mand, mens svoger Peder Nielsen Schræder i Tvolum efter opretted Contract og afhandling imellem hann.? og arfvinger, sampt Sogne præsten Hr. Saxo som hosbonde til steden, at Peder Skrædder skulle svare vedkommende Creditorer hvor imod hand beholder hvis som fantes i boen efter Contract? ?? er?
Bemelte Gregers Larss. og Peder Skrædder kom til en venlig forlig saaledes: At Peder Nielsen Schræder her for retten fremstod og lovede Gregers Lars. I Refsgrd for bemelte 3 Sl. 5 S. penge 10 ?, hvilche penge skal betallis paaske først kommende, hvormed Gregers Lars. var fornøjet. Hvorpaa de ragte hinanden deres hender.
Hvad vider pretention Peder Schræder til de andre arf. kand hand have sig forbeholden efter lovlig tiltalle, efter loven.

Altså havde Peder Skrædder efter aftale med de øvrige arvinger overtaget hele boet mod at betale alle boets regninger. Denne aftale blev indgået på et møde mellem arvingerne den 15. januar 1714.

Det fremgår af en anden retssag, der fandt sted om efteråret samme år. Her blev Peder Skrædder indstævnet af svogeren Jens Bojesen, fordi han ikke betalte ham, hvad der var aftalt. Retsmødet fandt sted den 6. september.

For retten fremkom Jens Boisen af Liungs fremstilled tvende kalds mænd nafnlig Christen Knudsen i Liungs og Niels [Chris]tensen af ydby, som Edlig bestoed at de i dag 8te dage stefned Peder Niels. Schræder af Ydby, hid til Hassing Refs heritzting at møde i dag for beschyldning, Sigtelse og Attest sampt vider at paahøre og Spørsmaall at tilsvare angl. en loulig fordring hand schal være Jens Boisen schyldig efter special forklaring med vider og talte og delte de med Søren Cammersgaard i Ydby, hvor hand var i tieneste, og til dom i sagen i dag.
Dernest fremlagde Jens Boisen Special fordring, først 12 rd 4 mk effter udgifne revers og sedel fra Peder Nielsen af Dato 15 Janv. 1714, saa og for 1 Rulle tobach, som Sahl. Boje Claus. hafver bekomit af Povel Niels. i Ydby 1 rd., saavelsom med fordring som Boje Claus. var Jens Bois. schyldig 2 Mk. 8 S.: Summa 14 rd. 8 S. Herpaa er betalt rede p. fra mors 7 rd., 2 td. aure 1 rd, 1 td. biug 4 Mk. 3 ??? ?tellig 1 Mk. 8 S. Summa 8 rd. 5 mk. 8 S./: bliver saa igien 5 rd. 1 mk.
dernest fremlagde Jens Boisen Peder Niels. revers af dato 15. janv. 1714.

Det er påfaldende, at Jens Bojesen trak sin svoger i retten for det forholdsvis beskedne beløb 5 rigsdaler og 1 mark. Det kunne tyde på, at der var ondt blod imellem dem, måske fordi Peder Skrædder holdt svogeren ansvarlig for Boje Clausens død.

Peder Skrædder lovede at betale gælden enten med rede penge eller ved at overlevere ham en ”sort hjelmet andenaars ungnød stud”, men bad om, at afgørelsen måtte udsættes i fire uger. Efter fire uger blev bevilget nok en uges udsættelse, men på denne dags retsmøde blev sagen ikke behandlet. Parterne må have indgået et forlig, eller Jens Bojesen må have fået pengene eller opgivet kravet inden.

En anden påfaldende detalje i ovenstående er stævningsmændene talte med Søren Kammersgaard, hos hvem han (altså Peder Skrædder) tjente. Det må betyde, at Peder Skrædder ikke længere var fæster af den halve annekspræstegård. En gårdfæster ville næppe tage tjeneste hos en nabogårdmand. Måske havde han ikke kunnet klare andre og større forpligtelser, der fulgte af aftalen om overtagelsen af Boje Clausens bo. Måske var han blevet sat fra gården.

På et eller andet tidspunkt mellem 1714 og 1721 forlod familien i hvert fald annekspræstegården i Tvolm. Der foregik ikke flere barnedåb i Ydby Kirke, men i 1721 fik ægteparret en søn døbt i Helligsø Kirke. Måske fik de hjælp til at etablere sig dér af svogeren Erik Lauritsen i Sundsgård. Barnet blev opkaldt efter sin morfar, men døde allerede året efter. Men i 1723 fødtes endnu en søn, der også blev kaldt Boje. Han overlevede. Ved begge barnedåb var Erik Sundsgaard fadder. Ved den første optrådte både Peder Kirk og hans kone Maren Eilersdatter på fadderlisten. Peder Skrædder havde altså stadigvæk fæsterne af den anden halvdel af annekspræstegården i sin omgangskreds.

Præcist hvad der skete med annekspræstegården i denne periode er uvist. Men det er muligt, at Peder Kirk overtog hele gården, da Peder Skrædder forlod sin halvdel. I hvert fald endte det med, at de to halvdele blev forenet. Da Peder Kirk døde i 1732, blev hans enke gift med Jens Pedersen Døse, der også overtog gården. De fik en datter sammen, Kirsten Jensdatter, der i 1773 ægtede Jens Jensen, som ud over datteren også fik gården og tilnavnet Kirk. Da præsten i Boddum-Ydby i 1797 efter kongelig bevilling satte sit mensalgods på auktion, var Jens Jensen Kirk fæster af hele gården. Dette fremgår af det tinglæste skøde i skøde- og panteprotokollen, hvorved den blev overdraget til Peter Severin Føns (af Løvenholm, Todbøl og Boddum Bisgård).

Men hvornår samlingen skete, er altså ikke opklaret.

[Fortsættes]

7. maj 2025, Kristian A. Nyrup.

Retur til indholdsfortegnelsen >