1. Odgårds deling
Da herredsskriveren i Hassing-Refs herreder, Søren Villadsen i Odgård, døde i 1701, forsøgte enken, Margrethe Christensdatter, at blive ved gården. Men det blev hurtigt klart, at hun ikke magtede det, og at hendes gæld var uoverkommelig stor. Hun skyldte både regimentet og den nye herredsskriver penge, og man var på nippet til at sætte hende ud og sætte hendes ejendele på tvangsauktion.
Enken klagede sin nød til amtmanden, der greb ind i processen og foreslog en mere skånsom behandling af hende, og det endte med, at regimentskriveren, Marcus Ulsøe, den 5. september 1702 skrev et brev til sin fuldmægtige, Eiler Madsen, der blandt andet indeholdt dette forslag:
...efter di hund nu har betalt dend største deel af Restantzen at ej mere staaer tilbage end de fornt. (23 rigsdaler og 3 mark) og hun har lovedt Qvartaliter der af at svare 5 SDl. kand det tillades at hun end fremdeelis beholder dend halve Gaard, og der forsøges paa beste Conditioner at faa Een veder heftig til den halve Gaard, som kand svare Herritz skriveren og vider, hvilchen da faaer de halve Huse efter Lodkastelse og en deel af Korn og Creatur efter danne mendz schiønsomhed. Som og der imod strax vedtager de halve udgifter og Restantzer, og i alt saa moderis at dend fattig Enche iche runeris men til rette hielpes saa vit mugligt er.
Eiler Madsen fandt en vederhæftig mand, der kunne overtage den halve gård med herredsskriverens andel, nemlig naboens søn i Tvolm, Christen Bojesen, og der blev sat gang i en opdeling af Odgård i to nøjagtig lige store dele. Og da enken i mellemtiden havde fået sig en svigersøn, Peder Knudsen, der efter planen skulle overtage hendes halvdel af Odgård, så blev det altså disse to, Christen Bojesen og Peder Knudsen, der deltog i processen, forhandlede sig til rette og godkendte aftalerne.
Eiler Madsen, der var den ansvarlige for aftalernes indgåelse, indkaldte til et retsmøde i Hassing-Refs herreders ting, for at få udarbejdet et såkaldt tingsvidne om sagen, d. v. s. et skriftligt dokument, der indeholdt, hvad der var fremlagt og sagt i retten af edsvorne mænd med viden om, hvad der var foregået. Retsmødet blev afholdt den 23. november 1702, og et referat af, hvad der foregik på mødet, blev indført i herredernes justitsprotokol. Heraf fremgår, at der var blevet afholdt to møder i Odgård om gårdens opdeling.
Det første møde handlede mest om at få afgjort stridighederne imellem herredsskriveren og enken. Hun skulle afgive ca. en tredjedel af gården og dermed også tilsvarende af bygninger, besætning og bohave.
Mødet fandt sted den 28. oktober, og resultaterne af det blev fremlagt ved retsmødet:
Derpaa frem lagde Eyller Madsen en imellem handling, imellem Enchen Margrette Christens datter og Herritzskriveren og hans fæstende Saaledes:
Ao. 1702 dend 28 Octobr. haver ieg underskrefne efter Edle Hr. Regimentskriver Marcus Ulsøes befalling af Nørhaagaard dend 5te Septbr. sidst ladet adwahre Herritzskriveren Jacob Ohnsorg sampt Sl. Søren Villadtsens Enke Margrette Christens datter i Odgaard at ieg efter bemelte Hr. Regimentskrivers Ordre ville handle Enchen og Herritzskriveren i mellem, her i Odgaard i dag. Hvor da Jacob Ohnsorg med Jens Pedersen i Holmgaard og Boye Clausen i Ydbye Annex præstegaard paa sin side indfant og paa Enchens Side hindes svoger Søren Michelsen af Grumstrup. Wahr mine Herrits Mend Christen Christensen og Jens Christensen begge af Torp i Løngs Sogn,
og da blev ud lagt til Herritzskriveren til hans Anpart paa de 6 Tdr. Hartkorn efter Landmaalingen i bemelte Odgaard efter dend hannem givende Loed Sedel af Skiftebrevet efter afgangne Herritzskrivevr Sl. Søren Villadsen ...
Forhandlingerne synes at bygge på en oprindelig forestilling om, at herredsskriveren selv skulle have haft bolig og fæstebrev på den tildelte part af Odgård. Det må være forklaringen på, at han optrådte med en ”lodseddel” ved skifte efter Søren Villadsen.
Men det endte jo med, at Christen Bojesen fik fæstet og dermed også det, der var blevet ”seqvestreret” (beslaglagt) til herredsskriveren.
Og som Herritzskriveren haver fest sin Anpart i fornt. Odgaard til Christen Bojesen /: saa haver Christen Bojsen paa taget sig paa Egnes vegne det øfrige af hans Majsts. Part af fornt. ½ Odgaard paa det Gaarden kunde deelis i lige tvende deelle med Huse og Mark som er saaledes ...
Man aftalte fordeling af besætning og bohave, og man aftalte, hvordan gårdens bygninger skulle fordeles. Fx blev det bestemt, at man skulle deles om stuehuset (kaldet Rallinghuset eller Sals): Chisten Bojesen fik den vestlige ende og enken den østlige. På samme måde delte man laden, mens andre bygninger blev fordelt i deres helhed.
Eiler Madsens to ”herredsmænd” deltog i forhandlingerne, og de kunne så på herredstingets møde den 23. november bevidne under ed, at det, der blev fremlagt, var det, der var aftalt.
På et herredstingsmøde den 2. november blev udpeget fire gårdmænd fra Lyngs sogn, der pålagdes opgaven med at dele gårdens jorder i to lige store dele.
Fjorten dage senere mødtes de sammen med Christen Bojesen og Peder Knudsen i Odgård, og man gik i samlet trop rundt på alle ager- og engstykker, og hvert sted udpegede man den del, der skulle tilhøre Christen Bojesen, og den del, der skulle tilhøre Peder Knudsen.
På retsmødet en uge senere (23. november) blev resultatet af deres bestræbelser fremlagt: en lang remse (mere end to sider i protokollen) om opdeling af jordstykker og nogle mere konkrete aftaler om fordeling af gødning, om adgang til fælles brønd og om færdsel på hinandens jord.
At dette saaledes er Passerit skifted og deelet bemelte Odgaard mark i tvende lige deelle, imellem Peder Knudsen og Christen Bojsen det retteste som vj kunde granske og siøne paa alle i maader, eftter som? det nøyest mugligt var og det udj Christen Bojsens og Peder Knudsens deres hosverelse, paa huer sted, huilched vj med Haands underskrivelse og en deel voris Naune med trende Bogstaver underskrevet:
Dat: Odgaard d. 16. Nov. 1702 stod under C.C.S. – I.C.S. L.K.S.-L.P.S
Til sidst blev de to hovedpersoner fremstillet i retten, for at de kunne tilkendegive, at de var tilfredse, og for at det sidenhen kunne bevidnes, at de havde indgået de beskrevne aftaler:
Og nu fremstillede Eyller Madsen Peder Knudsen og Christen Bojsen her for Retten, som bemeldte Odgaard er forundt i fæst som i haand tog hver Andre og var paa begge sider i alle maader som indført er fornøyet, og Christen Bojsen formedelst Enchens slette tilstand Skyld iche fick noget vider til dend halve Gaards Besettning endsom er Seqvesteret og udlagt paa Herritzskriverens anpart som før er melt paa de Høygunstige Herrers Behag og Villie derudj, hvorimod Peder Knudsen, som egter Enchens dater, svarer til dend heelle Gaards Udgifter til 1ste Janvarj 1703.
Christen Bojesen måtte altså acceptere, at han overtog en gård, der ikke havde fuld besætning og tilbehør, mens Peder Knudsen påtog sig udgifterne for hele gården frem til nytår.
På grund af bemærkningen om, at Christen Bojesen overtog gården med den besætning, der var beslaglagt (seqvestreret) til herredsskriveren, kan man vide helt præcist, hvad der var i hans stald og fæhus på det tidspunkt:
Een Sort blistet hoppe for 16 rdr. Een gl. bleg brun hielmet hest 12 aar gl. for 4 rdr. Een Sort hielmed fierd Aars stud for 8? rdr. 1 Rød koe og 1 Sort dito begge for 7 rdr., 1 graa stud ung nød stierned for 2 rdr. 2 mk., 1 sort stud kalf for 1 rdr. 1 mk., 4 faar a 2½ mk. er 1 rdr. 4 mk.
I det omfattende materiale i justitsprotokollen kan man findes mange andre detaljer, der fortæller om livet og forholdene i Odgård ved begyndelsen af 1700-tallet.
2. Vester og Øster Odgård
Christen Bojesen overtog altså i 1702 den halve Odgård, mens Peder Knudsen fik den anden halvdel (og enkens datter). De to halvdele blev efterhånden kendt som Vester og Øster Odgaard. De delte hartkornet lige over, så der blev 8 tønder 6 skæpper 3 fjerdingkar og 2½ album til hver.
Selv efter delingen var der tale om meget store gårde, blandt de største på Thyholm, og de to bønderkarle må have følt sig ovenud lykkelige over deres held og udsigten til et liv i det sydthyske/thyholmske bondearistokrati. At gårdene var ryttergods, var endnu en gunstig omstændighed, der gjorde deres liv lettere. De slap for hoveriforpligtelser og en privat godsejers ofte mere presserende ønske om at få mest mulig indtægt af gården afregnet til tiden.
Christen Bojesens situation var dog ikke nær så gunstig som Peder Knudsens, for hans gård var jo ikke kun ryttergods. Seks tønder hartkorn (altså næsten to tredjedele af gården) var udlagt til aflønning af herredsskriveren, Jakob Ohnesorg. Han skulle altså aflevere sine fæsteafgifter to steder, dels til regimentet og dels til herredsskriveren. Denne var næppe mindre nidkær end en privat godsejer, for betalingerne fra fæstebonden var jo en ikke uvæsentlig del af hans levebrød.
Den særegne måde, som Odgård var opdelt på, gjorde, at der i nogle af de dokumenter, hvor forholdet blev nævnt, skete en eller anden form for fejl eller misforståelse.
Det skete fx, da kongen i 1715 besluttede sig for at sætte ryttergods i Vendsyssel, Thy og Mors (tilhørende 3. Jydske Regiment) på auktion. Købmanden Niels Ibsen i Holstebro købte godt 194 tønder hartkorn beliggende i Sydthy og på Thyholm, heriblandt den østre halvdel af Odgård. I skødet, der dateredes 16. november 1716 og blev indført i Viborg Landstings skøde- og panteprotokol, opremses de købte ejendomme, og om Odgård læser man:
En Gaard kaldet Odgaard, Søvren Willadsen Herresskriver, nu Peder Knudsen ¾ og Christen Boysen den øfrige ¼ Gaards Part, begge Tax. for 8 Tdr. 6 Skp. 3 Fk. 2½ Alb. Hk. …
Det giver naturligvis ingen mening, at den ene gård skulle være tre gange så stor som den anden, hvis de havde samme hartkorn. Regnestykket passer bedre, hvis brøkdelene kun angår de to bønders andele af ryttergodset. Da Niels Ibsen godt fire år senere solgte sin del af Odgård videre til Mogens Schou, blev Christen Bojesen ikke nævnt. I skødet, der også findes i landstingets protokol (dateret 8. april 1721) står blot:
Det synes indlysende, at begge disse handler kun omhandler Øster Odgård, altså Peder Knudsens part, og at det første skøde blot – og med ringe held – forsøger at forklare forholdene omkring hele Odgård.
Christen Bojesens ryttergods blev også solgt ved denne lejlighed, men det var til en anden køber.
I et dokument fra auktionsforretningen læser man (her citeret fra note i ”Kronens Skøder”):
Af landstingets skøde- og panteprotokol fremgår, at Jakob Ohnesorg fik skøde på andelen 10. august 1716.
Fra dette tidspunkt kunne Christen Bojesen altså afregne alle sine betalinger på ét sted, i Hassing hvor herredsskriveren boede (i den gård, han købte ved samme lejlighed). Men den lettelse varede dog kun i knap fire år, for den 10. juni 1720 døde Jakob Ohnesorg.
Der blev afholdt skifte efter ham, og skifteforretningen blev indført i amtets skifteprotokol. Boets indtægter blev opgjort, og afdødes to ejendomme blev synet og værdisat. Om Odgård skrev man:
Indledningen er tydeligvis et forsøg på at præcisere, hvilken del af Odgård, der er tale om. Da det er en ubestridelig kendsgerning, at Peder Knudsen var fæster af noget af gården, både da Niels Ibens købte den af Kronen, og da han solgte den videre til Mogens Schou i Vejbjerggård, så kan det ikke være rigtigt, at Christen Bojesen fæstede hele gården. Der må menes, at den gård, som Christen Bojesen fæstede en del af, havde det nævnte ”fulde hartkorn”, og derefter forklares hvilke dele, der ikke tilhørte boet.
Det er muligt, ja nærmest sandsynligt, at skifteforvalteren (amtmandens fuldmægtige Nikolaj Knudsen) ikke kendte eller forstod forholdene i Odgård, og at han faktisk troede, at Christen Bojesen fæstede det hele. Det kunne være grunden til, at han fire år senere, da han skulle beskrive en arving, som var gift med fæstebonden i Odgård, gik ud fra, at det så måtte være Christen Bojesen.
Ordet ”usepareret” må henvise til, at Christen Bojesen dyrkede og drev Jacob Ohnesorgs andel sammen med de 6 tønder krongods som en helhed, hvor man ikke skelnede mellem den del, der var herredsskriverens ejendom, og den del, der tilhørte kongen, men leverede en del af hans løn.
Interessant er det også, at man her får en beskrivelse af bygningerne: Et stuehus på 11 fag, en lade med stald (hestestald) i den ene ende og et fæhus (med kvæg og får). Da bygningerne tilsyneladende regnedes med ved prisfastsættelsen, må man formode, at man alligevel havde så meget styr på de to dele, at man vidste, at Jacob Ohnesorgs ejendom var den bebyggede del, mens kongens 6 tønder var ubebygget.
I forbindelse med skiftet blev boets jordegods sat til salg på auktion, og man kunne føje de indkomne beløb til ”indgælden” (indtægtssiden):
Peder Moldrups skøde blev dateret 12. december 1720 og indført i landstingets skøde- og panteprotokol, hvor den fulde ordlyd kan findes.
Herefter måtte Christen Bojesen altså til Vestervig Kloster med en del af sin fæsteafgift. Godsejerens fuldmægtige, der var til stede ved auktionen, var en betroet mand på godset. Han var ridefoged og birkedommer og havde tilnavn efter den gård i sognet, han var født på: Øster Ulsted. Hans bror, Jochum Pedersen Ulsted, blev senere Christen Bojesens nabo i Øster Odgård.
Den anden del af fæsteafgiften flyttede også adresse, idet den nyudnævnte efterfølger til den afdøde Jakob Ohnesorg bosatte sig i Damsgård i Grurup sogn. Han hed Laurits Pedersen Humble. Hans embedsperiode kom til at vare i tyve år, og han døde i foråret 1741 omtrent på samme tid som Christen Bojesen.
Da Vester Odgård jo var delvis statsejet, holdt myndighederne nøje øje med dens tilstand og status, og i de årlige amtsregnskaber noteredes alt relevant mht. herredsskrivere og fæstere. Til og med året 1741 noteredes, at fæsteren var Christen Bojesen, men også i årene derefter optrådte han indimellem i regnskaberne, men med tilføjelsen ”nu Christen Heedegaard”. Først i 1747, seks år efter sin død, var Christen Bojesen helt ude af amtets bureaukrati.
Hans søn, Niels, optrådte aldrig officielt som fæster i amtets jordebøger, men under behandlingen af Lars Humbles dødsbo, i september 1741, noteredes i amtets skifteprotokol, at enken
Skifteprokollen er meget defekt p. g. a. fugt, og indeholder måske en ulæselig sætning med mere om, hvad Niels Christensen (eller hans afgangne fader) skyldte boet.
Der er ikke mange informationer om, hvordan Christen Bojesen levede sine sidste tyve år, men det ser ud som om, han fortsatte til sin dødsdag med både på papiret og i praksis at være fæster af Vester Odgård, selv om den nævnte søn, Niels, også boede med sin familie på gården.
3. Christen Bojesens familie
Samme år, som Christen Bojesen overtog den vestre halvdel af Odgård, stiftede han familie.
Han fandt sin ægtefælle i Sindrup, og de blev gift i Ydby kirke i 1702:
Kirkebogen i Lyngs sogn begynder med året 1730, så det er ikke muligt at følge familiens vækst som en række barnedåb i Lyngs kirke. Man kan helt sikkert identificere to børn, Niels og Anne, og med stor sandsynlighed to mere, Christen og Else. Men der har nok været flere. Man savner især en søn ved navn Boje, da Christen Bojesens far burde være opkaldt, endda før Marens (der jo hed Christen), skulle man tro, da familien i Ydby annekspræstegård synes at have været den ”fineste”.
Ifølge aldersangivelserne ved deres begravelser kan fødselsårene beregnes til, at Christen blev født o.1704, Niels o.1705 og Anne o.1712, men da sådanne angivelser ofte er behæftede med ret store fejl, er der plads nok i børneflokken til en ældste søn ved navn Boje.
Det er sandsynligvis Maren Christensdatters begravelse, man læser om i Lyngs kirkebog under året 1733:
Alderen passer med fint med hendes fødselsår (1675), men Christen Bojesen kunne jo have haft to eller flere koner, så helt sikker kan man ikke være.
Otte år senere døde Christen Bojesen selv:
Præsten regnede her to år forkert. Han var kun 68 år. Der er intet tegn på, at han giftede sig igen, efter at han var blevet enkemand i 1733. Han havde på det tidspunkt voksne børn, og sønnen Niels boede som nævnt i Odgård med sin familie. Det var altså ikke nødvendigt af hensyn til husstandens funktion og gårdens drift, at han fik en ny ægtefælle. Svigerdatteren var antagelig tilstrækkelig ”kone i huset”.
[Fortsættes]
22. maj 2025, Kristian A. Nyrup.