NIELS CHRISTENSEN ODGAARD

- et afsnit af Odgårds historie

1. Niels Christensen i Odgård

Niels Christensten Odgaard fik sit tilnavn fra den gård i Lyngs sogn, hvor han fødtes og tilbragte den første del af sit liv. Da han døde i Semb i Hvidbjerg sogn i 1759, skrev præsten i kirkebogen, at han var 54 år gammel, så han skulle altså efter det være født omkring 1705. Da kirkebøgerne fra de to nævnte sogne, der udgjorde et pastorat og havde fælles præst, først begynder i 1730, kan fødeåret ikke dokumenteres med en notits om hans barnedåb.

I Hurup sogn, hvor han fandt sin ægtefælle, er der et gevaldigt hul i rækken af kirkebøger, men i den ældste, der er bevaret, kan man læse om deres ægteskab i 1729:

”Den 7 Julij hafde Niels Christensen af Odgaard og Maren Madsdatter af Refs Trolofvelse. Den 25. Septembr.: Samme Folch copulerede.”

Dette skete altså så heldigt og belejligt, at man i kirkebogen for Lyngs sogn kan følge alle familiens barnefødsler og –dåb:

Den førstefødte var en søn, der blev opkaldt efter sin morfar og fik navnet Mads. Han blev født i 1731, men levede kun i 14 dage. To år senere, i 1733, fødtes en ny søn, der fik det samme navn.

1731. No. 2. Dm. Jud.: Maths, Niels Odgrd og Maren Madsdtt Barn. Faddere: Christen Odgrd., Peder Knuds., Jens Peders., Giertru Jensdtt. Og Maren Andersdatter

1733. No. 6. 10. Trinit.: Mads, Niels Christens og Maren Madsdtt barn i odgrd. Faddere: Jens Boyes., Christen Odgrd., Mads Madss., Kirsten Thomesdtt. Lyngs, Anne Christensdatter

1736. No.2. 1 Dm P. Epiph.: Maren, Niels odgaards og Maren Mathsdatters barn i odgaard. Faddere:Christen Odgaard, Niels Hinding, Jens Odgaard, Else Christensdtt., Magret Pedersdtt.

1738. No.10. 2 Advent: Cidcel, Niels odgaards og Maren Mathsdtts. Faddere: Mads Heedegrd., Christen Odgrd., Niels Hinding, Else Christensdatter, Cidcel Christensdatter.

1741. No.1. d 25 Martij: Karen, Niels odgaards og Maren Matsdtt barn. Faddere: Christen Odgrd., Mats Matsøn, Jochum Pedersøn i Odgrd., Maren Christensdtt., Cidcel Christensdtt.

Navnene og fadderlisterne giver mange informationer om familiens slægt og omgangskreds.

Da Maren Madsdatter døde i 1775, blev hendes alder sat til 72 år. Hun skulle altså være født omkring 1703. I Hurup sogns kirkebog læser man, at Mads Madsen og Sidsel Pedersdatter i 1704 fik en datter ved navn Maren. Der er ingen tvivl om, at det er den Maren, Niels Odgaard ægtede, og at børnene Mads og Sidsel blev opkaldt efter moderens forældre.
Mads Madsen døde i 1711, men Maren havde en storebror ved navn Mads, og det er utvivlsomt ham, der optræder i fadderlisterne som Mads Madsen eller Mads Hedegaard. Da han blev døbt i Hurup kirke i 1695, kaldtes hans far Mads Madsen Hedegaard, og ved begge de to søskendes barnedåb optrådte en fadder ved navn Laurits Madsen Hedegaard. Niels Odgaards kone var altså datter af en bror til en af Ydby sogns storbønder, fæsteren af den gård, der blev (og lige siden er blevet) kaldt Refs Hedegård.

Den Christen Odgaard, der optrådte som fadder ved alle fem barnedåb, var nok i de fleste tilfælde Niels Odgaards far, men han kunne også være en bror af samme navn. Broderens kone hed Maren Christensdatter, måske var det hende, der var fadder ved den yngste datter dåb. Den yngre Christen Odgaard fæstede gård i Hvidbjerg i 1727, og ved hans børns dåb i Hvidbjerg kirke optræder både faderen og broderen fra Odgård, og ved hans sidste barns dåb i 1742 var både Niels og Maren i Odgård faddere.

Anne Christensdatter, der var fadder for Niels Odgaards anden søn, var gift med Niels Hinding, der var fadder to gange. Hun var søster til Christen og Niels Christensen Odgaard. Om der blandt de andre ”Christensdøtre” også var søstre, er muligt, men uvist, men ellers synes de resterende faddere at være nabofolk fra Odgård og omegn.

Den ældre Christen Odgaard kaldtes indimellem også Christen Boiesen. Det blev han kaldt af præsten, da hans død og begravelse noteredes i kirkebogen i april måned 1741. Han blev 70 år. Christen Boiesens tid i Odgård, herunder også forholdet mellem far og søn, mens de begge boede der, behandles i andre sammenhæng.

2. Niels Odgaard i Semb

Samme dag som Christen Odgaard døde, døde også Niels Odgaards søn Mads, der kun blev 7 år. Børneflokken bestod derefter af de tre døtre Maren, Sidsel og Karen. Flere kom der ikke til.

Et årstid senere – den 4. februar 1742 – boede familien stadigvæk i Odgård (da var Niels og Maren som tidligere nævnt faddere i Hvidbjerg Kirke). Men i løbet af det år forlod de gården og flyttede til Semb i Hvidbjerg sogn. Dér boede de i november måned, da følgende skøde blev udfærdiget og underskrevet:

”Kjendes jeg underskrevne Christen Lauritzen, boendes i Odgaard i Liungs Sogn paa Thyholm, og for alle vitterliggjør, at jeg med min kjære Hustrues Johanne Povelsdaatters Raad og Samtykke, af frie Villie og Forsæt samt betænkt Raad og Hue til N[iels] Christensøn, boende udi Kjergaard udi Sem Bye, Hvidberg Sogn paa Thyeholm, har solgt, skjødt og afhæn[det,] som jeg her med sælger, skjøder og afhænder fra mig og mine Arvinger til bemte Niels Christensøn og hans Arvinger, en part af den øde Bolig, som Sal. Povel Madsøn sidst efter Skjøde fra Madame Marthe Lyngbye udi Holstebroe til eje havde, beliggende i Thyeland, Westervig Amt, Refs Herred, Hvidberg Sogn, ansat udi den nye Land-Maalings Matricul under No. 6 for 3 Td. 1 Fkar, hvor af den halve part 1 Td. 4 Skp. ½ Fkar Hartkorn tilhørte bemte Sl. Povel Madsøn, og der af ved Lovlig Skifte og Deling tilfalden min kjære Hustrue efter bemeldte hendes Sl. Fader 4 Skp. 1 Alb., som er det Hartkorn, der nu bortskjødes … .
Datum Odgaard den 8de Novembr. Anno 1742. Christen Lauridsøn egen Haand (L. S.) ...”

Af dette dokuments ordlyd kan mange interessante informationer uddrages:

For det første ses, at Niels Odgaard og hans familie ikke længere boede i Odgård i Lyngs sogn. De var flyttet til den gård i Semb, der kaldtes Kjærgård. Det ser ud som om, de byttede gård med den Christen Lauritsen, der udstedte skødet, og som altså flyttede fra Kjærgård til Odgård.

Skødet rummer også forklaringen på, hvorfor der til gården i Semb hørte lidt mere end 4 skæpper selvejet jord. Da man byttede fæstegårdene, var det altså mest praktisk også at handle med den del af ejendommen, sandsynligvis fordi de to dele var fuldstændigt sammensmeltede.

Martha Lyngbye, der nævnes i skødet, var enke efter Peder Nielsen Hvidberg, der var præst i Hvidbjerg-Lyngs. Ud over den halve ødegård, som hun havde solgt til Poul Madsen, og som Niels Odgaard ved handlen i 1742 blev ejer af en del af, havde hun også arvet halvdelen af Kjærgård. I 1737 lånte hun 1000 rigsdaler af ritmester Johan Moldrup, og i den anledning pantsatte hun sit jordegods, herunder de gårde, hun ejede i Semb, bl.a.:

Christen Heedg. af Hk. 1 Td. 5 Skp. 2 Fk. 1¼ Alb., skylder aarl. 3 Rdr. 2 Mk.

Præsteenken giftede sig senere på året med sognekapellanen Niels Jakobsen Schmidt i Holstebro, men det ægteskab fik hun ikke meget glæde af. Et par år senere blev han nemlig suspenderet, og senere afskediget, på grund af ”syndigt adfærd” med en anden kvinde. Han fik ganske vist sidenhen oprejsning og blev frikendt for forseelsen, men da var Martha Lyngbye død. Det skete i august 1743. Ved skiftet efter hende blev hendes jordegods forsøgt solgt på auktion, og det viste sig at blive en ret langstrakt proces:

Niels Winther i Willerslef, Kongl. Majst. Herredsfoged udi Hassing Refs Herreder og Jens Sandagaard i Gammelbye, Herreds Skriver sammesteds gjør vitterligt, at som Velærværdige og Høylærde Mag. Michael Dorschæus, Provst udi Ulfborg Herred og Sogne Præst for Winding og Wind Menigheder haver som Skifteforvalter udi Sterfboen efter den i Holstebro afg. Matrone Martha Lyngbye foranstaltet 3die gang Auctions Holdelse udi Østergaard i Sønberg Sogn paa Thyeholm den 26de Maj indeværende Aar, alt efter foregaaende aabne Placaters Forkyndelse til Kirker og Tinge herudi Thye over det samme Sterfboe tilhørende og paa første Auction holden i Holstedbroe d. 3die Decemb. 1743 saa vel som anden Auction i Hvidberggard paa Thyeholm den 4de Februarii dette aar, usolgte Jordegods; hvor da Dydædle og Høyfornemme Madame Mette Marie Hvidberg, Sal. Hr. Mads Thorups Efterladte, ved Velædle og Velb. Hr. Leutnant Marsvin for alle da Tilstædeværende ved høyeste Bud og Hammerslag paa Auctions Stedet er tilslagen een bemte. Sterfboen tilhørende Bondegaard, beliggende i Thyeland, Refs Herred, Hvidberg Sogn og Semb Bye, der nu beboes af Niels Christensen Odgaard, og ansat udi nye Matricul for 1 Td. 5 Skp. 2 Fk. 1¼ Alb. der bedrager sig til den Summa 44 Rdl. 1 Mk. 4½ Sk. …
Til Bekræftelse under vore hænder og Signeter, Hassing Refs Herreders Ting d. 9de Julii 1744. N. Winther (L.S.), J. Sandgaard (L.S.)
Læst for Retten paa Hassing Refs Herreders Ting, Torsdagen den 16de Julii 1744 og samme dag indført i Pante Protocollen af J. Sandagaard - test. N. Winther”

Det var altså den afdødes datter, Mette Marie Hvidberg, der endelig besluttede sig for at købe den halve Kjærgård, der jo – som det ses – havde skiftet fæster mellem 1737 og 1743. Den først omtalte fæster, Christen Heedeg[aard], er naturligvis den samme som den Christen Lauritsen, der solgte Niels Odgaard ødegårdsparcellen.

Mette Marie Hvidberg købte nok sin mors andel af gården, fordi hun selv ejede den anden halvdel, og det må have været en lettelse for Niels Odgaard, der slap for at skulle aflevere fæsteafgiften to steder. Nu skulle han blot en tur til Søndbjerg for at aflevere alle 6 rigsdaler og 4 mark på én gang. Da hun en snes år senere solgte gården til Niels Odgaards svigersøn, Peder Munk, blev dens hartkorn angivet til 3-3-0-1½. Det er 1 album mindre end 2 x (1-5-2-1¼). Om der er tale om en regnefejl, en afskrivningsfejl eller en regulering kan ikke afgøres. Sandsynligvis er der tale om en afskrivningsfejl, og i hvert fald er 3-3-0-2½ det historisk set rigtige.

Grunden til, at de to gårde blev byttet, er uopklaret, men årsagen kunne være Christen Boiesens død og udredningen af arven efter ham. Måske havde det belastet Niels Odgaards økonomi i en sådan grad, at han ikke længere kunne klare udgifterne til skat og fæsteafgift på den langt større gård, som Odgård var, og måske havde Christen Lauritsen reddet ham ud af en økonomisk klemme. Det kunne han have gjort, fordi det var en slægtning – hans kusine – og hendes mand, der var i knibe, og fordi han var en mand med midler og ambitioner, som søn af storbonden i Refs Hedegård, der forsøgte at spille lige op med sine brødre.

Niels Christensen Odgaard levede – så vidt det kan sluttes af manglende vidnesbyrd om andet – et fredeligt og almindeligt fæstebondeliv, indtil han døde som 54-årig i 1759. Han efterlod sig kone og tre ugifte døtre på hhv. 23, 21 og 18 år. Der er ikke bevaret spor af nogen skifteforretning, enten fordi en sådan ikke fandt sted, eller fordi der ikke er bevaret arkivalier om små, spredte godsbesiddelser som Mette Marie Hvidbergs.

Retur til indholdsfortegnelsen >