Landsbyen, som slægten har navn efter, ligger i Vesthimmerland lidt syd for Års i Gislum sogn. Her boede i en kort periode - i anden fjerdedel af 1700-tallet - en fæstebonde ved navn Niels Mortensen.
Han havde fæstet en gård i Nyrup tilhørende den mægtige godssamler Anders Kjærulf til Bjørnsholm (Vitskøl Kloster), som ejede gods spredt over det meste af Himmerland, men gården i Nyrup var den eneste på de kanter.
En af Anders Kjærulfs herregårde var Sødal i Rødding sogn ved Viborg. Flertallet af sognets (og nabosognene Løvel of Pederstrups) fæstegårde hørte under Sødal, så da der i midten af 1700-tallet skulle skaffes beskæftigelse og siden fæstebreve til Niels Mortensens talrige børneflok (alle pånær én sønner), var det naturligt, at nogle af dem endte i Viborgs nordlige opland. Og som det ofte gik med tilflyttere, fik de dagligt kaldenavn efter det sted, de kom fra, og de blev kendte som værende "barnefød på Sødal forhen underliggende strøgods i Nyrup". På den måde levede navnet i folkemunde i fire/fem generationer.
Først i 1870 fik et medlem af slægten det officielt, da Niels Andersen Nyrup begyndte at lade sine børn døbe med efternavnet Nyrup.
Først i begyndelsen af det 20.århundrede, da en ændring af navneloven gjorde det nemmere at skifte et sen-navn ud med et gammelt kaldenavn, fik slægtsgrenene i Pederstrup også gjort Nyrup til deres efternavn.