Inspirationskilder
(foreløbig litteraturliste, der fraviger princippet "ingen nævnt, ingen glemt", fordi der er så åbenlyst, prangende "lånte fjer" iblandt)
Harald Andersen, der med sine indsigelser (F.eks. i Skalk 1988.2: Gåden om Gorm) mod teorien om Gorms genbegravelse gjorde det klart (for mig), at hvis
det var svaret på spørgsmålet om graven i Jelling Kirke, så gav det anledning til en stribe nye ubesvarede spørgsmål, og påviste, at man ikke både kan godtage det ene svar og lade resten af vikingetidshistorien forblive urørt.
Knud J. Krogh, der gav det ovennævnte svar, og hvis fortrinlige publikationer har gjort det muligt (men ikke nødvendigvis forsvarligt) for en lægmand at blande sig i fagfolkenes diskussion.
Amatørhistorikeren
N.C.Skouvig, der med bogen
Hardeknud I og Hardsyssel udbyggede og forbedrede argumentationen i
Lis Jacobsens Svenskevældets Fald, så ingen mere ret kan tvivle på, at Gorms far hed Hardeknud.
Erik Kromann, der i bogen "Det danske Rige i den ældre Vikingetid" fremlagde en række gode argumenter for at søge efter Gorm i England.
Lene Demidoff, der med den detaljerede redegørelse (som er ret nøje fulgt her) for kilderne til Poppo-legendens udvikling i Medieval Scandinavia såede tvivlen om sammes gyldighed.
Peter Sawyer, der (F.eks. med beretningen ved Femte tværfaglige Vikingesymposium (Århus 1986)) har sat mange af de spørgsmålsmålstegn ved den gængse opfattelse af Nordens mission, som her er forsøgt ændret til udråbstegn.
P.V.Glob, der vistnok var den, der lancerede ideen om en skibssætning i Jelling og fremdrog de refererede paralleleksempler (Kuml 1969: Jellings bautasten, Skalk 1969.4: Kong Haralds Kumler). Det er dog
Harald Andersens forbedrede version af skibssætningsideen (F.eks. Skalk 1970.2), der her promoveres.
Erik Moltke, der overbevisende har forsvaret den store Jellingstens "integritet" mod historikere og arkæologer, der ville gøre dens tilblivelseshistorie tofaset (Kuml 1971: Harald Blåtands runesten i Jelling).
Asgaut Steinnes, fra hvem ideen om, at Svend kunne være en barnekonges tilnavn, er kommet undertegnede til kundskab via artiklen
Gorm og Hardegon i "Festskriftet tilegnet Axel Lindvald".
Inge Skovgaard-Petersen, der i "Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen" bidrog med artiklen
Sven Tveskæg i den ældste danske historiografi. En Saxostudie, hvori udpeges de steder, hvor Saxo anbringer Svend Tveskæg i Gorm den Gamles dage.
Sidst, men ikke mindst
Johannes Steenstrup, hvis hovedværk (Normannerne I-IV, København 1876-1882. Reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, København 1972) er en guldgrube for enhver, der graver efter obskure, tvivlsomme og potentielt miskendte kilder til vikingetidens historie.